Der er intet galt i, at B.T.s redaktionschef Simon Andersen i torsdags sendte en e-mail til en ansat hos Skat, hvor han efterspurgte fortrolige oplysninger om behandlingen af Helle Thorning-Schmidts mand, Stephen Kinnocks, skattesag.

Det mener B.T.s Chefredaktør, Olav Skaaning Andersen.

»Det ville være forkert ikke at efterprøve at få så mange oplysninger frem i denne sag som overhovedet muligt. Der er ikke noget forkert i det, vi har gjort her«, siger han.

Metode skaber forargelse
Henvendelsen har ellers skabt forargelse hos Erling Andersen, der er direktør hos Skat København:

»Jeg ser med stor alvor på det her. Det er en klar tilskyndelse til lovovertrædelse«, siger han.

LÆS OGSÅ B.T.-chef forsøgte at få Skat til at lække fortrolige oplysninger

Også Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener, at henvendelsen er »meget tæt på at være et strafbart forsøg på medvirken til overtrædelse af straffelovens regler om tavshedspligt«.

Journalistens opgave
Men B.T. afviser, at henvendelsen til en ansat hos Skat på nogen måde er problematisk.

»Det er jo journalistens opgave at finde informationer, og nogle af dem er tilgængelige og åbne, mens andre er fortrolige. Det foregår på alle medier, og det foregår forhåbentligt også på Politiken, for ellers tager I ikke jeres opgave alvorligt«.

»I det her tilfælde efterspørger vi oplysninger om processen og behandlingen af Kinnocks skattesag. Det er altså en sag, som er endt i en kommissionsdomstol, og hvor centrale personer - departementschefen i Skatteministeriet og chefen for Skat København - har forskellige udlægninger af sagen. Det er vores opgave at finde ud af, hvad der er op og ned i den sag. Derfor er sådan en henvendelse helt, fuldstændig straight og meget almindelig i forhold til, hvordan man journalistisk arbejder«.

Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet, mener, at Simon Andersens henvendelse er meget tæt på at være strafbar. Er det ikke problematisk, hvis en journalist bevæger sig på kanten af loven i jagten på en historie?

»Jeg står helt uforstående over for det synspunkt, som han giver udtryk for. Det er simpelthen vores opgave at få informationer frem om en sag, der nu skal granskes af en undersøgelseskommission. Og selve processen i sagen er i offentlig interesse. Vi skal finde så mange informationer som muligt, så vi laver vores artikler ud fra de oplysninger, som det lykkes os at finde frem til. Det er en fortolkning, der er helt ude i hampen, når det handler om den måde, vi angriber det her på«.

LÆS OGSÅProfessor: B.T.-chefens mail til Skat er »meget tæt på strafbar«

Så det er en helt almindelig journalistisk arbejdsmetode?

»Det er en journalistisk arbejdsmedtode, at man forsøger at få oplysninger ud af forskellige personer, der sidder inde med disse oplysninger. Nogle gange er de åbne, nogle gange er de fortrolige, og så må man jo arbejde på kilderne og så siden hen finde ud af, hvad man publicerer«.

Professoren i strafferet mener ikke, at der gælder nogen journalistisk frihed i forhold til anstiftelsen af andres kriminalitet. Er det ikke det, som Simon Andersen gør her?

»Jeg mener ikke, at vi anstifter til noget her. Det er helt straight at gå ind og finde informationer på forskellig vis. Det er så op til den persons samvittighed, hvad vedkommende ønsker at gøre. Vi anstifter ikke til nogen kriminel handling. Det er helt straight journalistisk at efterprøve processen i denne her sag, som har været så omtalt, og som er så vigtig, og som nu danner basis for en undersøgelseskommission«.

»Det ville være meget meget mærkeligt, hvis vi ikke selvstændigt gik ind og prøvede at finde ud af, hvad der er op og ned, når den ene siger det ene og den anden siger det andet«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken