Annonce
Danmark 4. feb. 2012 KL. 22.04

Anti-pirataftale sparker gang i digitalt ungdomsoprør

Masser af unge har meldt sig i kampen mod traktat om piratkopiering.

Annonce

Mest læste

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Underskrivelsen af den omstridte traktat ACTA har kastet benzin ungdomsoprør, der er opstået på internationalt plan og som har fået danske unge til at engagere sig politisk.

Det vurderer Lars Konzack, der er lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi i Aalborg.

Om A.. C...T...A

  • ACTA står for Anti Counterfeiting Trade Agreement.
  • Det er en aftale mellem 39 lande.
  • Traktaten lægger op til, at de enkelte lande skal lovgive for at stoppe piratkopiering af film, musik og litteratur - både digitalt og fysisk. Men det omhandler også piratkopiering af fysiske varer som medicin, møbler og tøj.
  • Kritikerne mener, at ACTA er et forsøg på at begrænse friheden på internettet for at sikre, at den gammeldags rettighedsindustri fortsat kan tjene penge.
  • De unge frygter, at det med aftalen bliver lettere at overvåge og forfølge mennesker, der downloader eller streamer rettighedsbeskyttet materiale.
  • USA og flere andre lande underskrev aftalen i november, mens EU-landene først skrev under i torsdags.
  • Europaparlamentet skal i juni ratificere aftalen.

EU skriver her om ACTA

ACTA er en international handelstraktat, der skal stoppe udbredelsen af piratkopieringen af mærkevarer. Det rammer også internettets piratkopier, og det bliver af kritikere opfattet som en trussel mod det frie internet.

Lars Konzack mener, at der er tale om et ungdomsoprør på linje med 1968. De unge føler sig forrådt af de 40-50-årige, der gennem det seneste årti har lånt sig til velfærd og det gode liv. Nu skal de unge betale regningen. Samtidig forsøger de midaldrende nu at begrænse adgangen til informationer og kultur på nettet.

»Det er en netkultur, de 40-50-årige faktisk ikke forstår. Men de unge vil fastholde retten til at sige, hvad de vil, og downloade, hvad de vil. De vil ikke finde sig i, at nogen begrænser deres adgang til information«, siger Lars Konzack ifølge dagbladet Politiken i dag.

Demonstration i København
På internettet har der været masser af protester både før og efter Danmark og 21 andre EU-lande i torsdags underskrev ACTA. På Avaaz.org er der på internationalt plan samlet mere end 1,5 millioner underskrifter. Bagmændene håber nu, at det tal vil ryge op på to millioner.

LÆS MEREFlere tusinde vil demonstrere mod antipirat-aftale

»Det minder meget om det gamle ungdomsoprør. Det nye er, at det foregår på nettet. I det gamle ungdsomoprør spillede fjernsynet en stor rolle. Ungdomsoprørerne var i stand til at bruge fjernsynet, mens de gamle ikke rigtigt forstod tv. I dag er det nettet, de gamle ikke forstår«.

Men danske unge, der ikke tidligere har engageret sig politisk, er også kommet væk fra tastatur og headset. Et hold unge er i gang med at mobilisere sig til en demonstration mod ACTA på Israels Plads i København 25. februar.

DOKUMENTATIONLæs mere om demonstrationen her(eksternt link)

Mere end 7.000 har nu meldt sig på Facebook til at deltage.

Kærlighed til frit net
En af de unge, der er med til at arrangere demonstrationen, er Sune Keller, der er elev på Handelskolen i Aalborg.

OPRØR.  Denne maske er blevet karakteristisk for det nye ungdomsoprør. Masken forestiller Guy Fawkes, der var en katolik, der forsøgte at sprænge det engelske parlament i luften i 1605. Det er nu den mest solgte maske på Amazon. Foto: AP »Vi har en kærlighed til, at man kan finde alt ucensureret på nettet«, siger Sune Keller.

»Dem, der siger, at de unge er uengagerede i politik, er i virkeligheden de uengagerede. De kan ikke sætte sig ind i, hvordan de unge tænker, og hvor værdierne ligger i dag. Det er folk, der ikke kan se, at det reelle problem i virkeligheden er, at der er en række virksomheder, der er for konservative og ikke kan tilpasse sig den teknologiske udvikling«.

LÆS OGSÅDanmark underskriver omstridt antipirat-aftale

Det er uklart, hvad konsekvenserne af ACTA kan blive, men Sune Keller er overbevist.

»Jeg bruger rigtigt mange af mine vågne timer på nettet på en eller anden måde. På computeren, mobil, X-box, så det ville helt sikkert få en indvirkning på mit liv, hvis ACTA blev gennemført«, siger Sune Keller.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
25. maj. KL. 23.00

Skattelettelse på 4.100 kroner til folk i arbejde

Krumtappen i regeringens skattereform bliver en klækkelig bonus for at være i arbejde. Samlet pris: godt 9 mia. kr.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Bagsiden
25. maj. KL. 22.00
Lånt. 141 genstande tilhørende staten blev afleveret retur. - Foto: HOLM MAGNUS

De gode historier gjorde frit lejde aktion værdifuld

Gasmasker, hospitalstøj og sølvtøj. Danskerne afleverede offentlig ejendom retur.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe