Danskerne kommer ikke til at skubbe varevogne over kirkegulvet eller få serveret velskænkede fadøl under hvælvede lofter med kalkmalerier, hvis det står til landets biskopper.

Flertallet af biskopperne mener, at der hverken skal være pubber eller supermarkeder i de kirker, der i de kommende år skal tages ud af brug som folkekirker.

Det viser Politikens rundringning, som otte af landets ti biskopper har deltaget i.

»Jeg ville være forfærdelig ked af, hvis de blev indrettet til diskoteker eller restauranter. Det er huse, der har været brugt til gudstjenester i mange år, og man må vise respekt for den brug«, siger Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift.

»Fri mig for diskoteker, pubber og supermarkeder. Den slags kan man gøre i andre huse. Kirken er indviet til forkyndelse, den anden type brug vil være manglende respekt for det«, siger Henning Toft Bro, biskop i Aalborg Stift.

Man skal passe på folks følelser
Hvor flere nedlagte kirker i Storbritannien i dag fungerer som pubber, diskoteker og supermarkeder, vækker disse forslag mest modstand blandt biskopperne.

»Kommercielt brug af kirkerne vil jeg umiddelbart udelukke. Det ligger for langt fra, hvad kirken har været brugt til. Vi skal langt ud i økonomisk pine og plage, før det bliver relevant«, siger Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe Stift.

LÆS OGSÅNatkirken fortolker frit de kristne traditioner

Roskilde Stifts biskop, Peter Fischer-Møller, vil som den eneste ikke udelukke nogen bestemt brug på forhånd.

»Jeg har ikke lyst til at lave nogen grænser på forhånd. Når en kirke tages ud af brug, så er den ikke kirke længere. Murstenene er ikke hellige, og jeg tror ikke, at Gud har noget problem med øl eksempelvis. Men vi skal selvfølgelig være varsomme med ikke at trampe på de dybe følelser, der er involveret. Kirkerne har dannet ramme om store begivenheder, glæder og sorger i mange menneskers liv«, siger Peter Fischer-Møller.

Kirker er stadig kulturelle markører
Både biskopper og andre dele af folkekirken håber i første omgang at kunne skære ned på kirkedriften ved at have færre aktiviteter i de enkelte kirker.

Men det står fast, at en del af landets 2.354 kirker kommer til at lukke helt i de kommende år. Det er den uundgåelige økonomiske konsekvens af, at der kommer stadig færre i den danske folkekirke.

Biskoppernes drømmescenario er, at kristne migrantmenigheder kan overtage de overflødige kirker. Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil de fleste biskopper også acceptere, hvis kirkebygningerne blev til koncerthuse, udstillingslokaler, forsamlingshuse, idrætslokaler eller daginstitutioner.

»Jeg vil helst have, at det ikke er en Netto, der overtager. Kirker er kulturelle markører, så jeg vil gerne have lidt hånd i hanke med det. Jeg håber, at migrantmenigheder vil kunne bruge nogle af vores kirker. Sociale formål ville også være meget værdigt. Der er brug for hjemløseherberger, så det ville være fint. Man kan også forestille sig et musikhus, hvor konservatoriestuderende kan øve«, siger Peter Skov-Jakobsen.

LÆS OGSÅPernille Vigsø Bagge: »Jeg er for dum, og det har jeg lært af«

Med en række annoncerede kirkelukninger er København det stift, der er længst fremme med at få antallet af kirker til at svare til antallet af kirkegængere, og den tendens skal udbredes til hele landet, mener både Den Danske Præsteforening og Landsforeningen af Menighedsråd.

Trods et voldsomt fald i antallet af medlemmer af folkekirken, er der siden 1849 kun lukket 9 kirker i Danmark.

En af grundene til det lave antal er, at den enkelte kirkes menighedsråd i dag har det sidste ord, og de færreste ønsker at lukke deres egen kirke. Dén vetoret mister menighedsrådene, hvis et lovforslag under kirkeministeren bliver vedtaget her i foråret.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken