Fodboldhooligans skal holdes ude fra stadion, også når deres hold spiller på udebane.

Det mener Dansk Folkeparti, der har genoplivet et tidligere lovforslag fra de radikale. Forslaget går ud på, at fodboldklubber skal kunne dele deres registreringer af ballademagere med hinanden.

Dansk Folkeparti stillede forslaget 24. februar, men håndteringen af voldelige fodboldbøller er igen blevet aktuel oven på afbrydelsen af Superligakampen mellem AaB og FCK søndag aften, hvor der blev kastet med fyrværkeri, og en tilskuer løb på banen og forsøgte at få fat i en af spillerne.

Som reglerne er nu, må klubberne registrere, hvilke personer, der har forbud mod at komme på klubbens hjemmebane. Men det er ikke tilladt for klubben at give deres registre til andre klubber, når der spilles på udebane.

»Vi håber, at forslaget kan få lidt nyt vind i sejlene. For det er jo et tilbagevendende problem for fodboldstadions i Danmark, at der kommer ballademagere ind, der ødelægger det for de mange, der bare vil have en hyggelig familieeftermiddag«, siger Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti.

Et radikalt forslag
Det var Manu Sareen, der fremlagde forslaget om deling af registre for de radikale i marts sidste år. Forslaget blev dog aldrig vedtaget i Folketinget.

Det håber Dansk Folkeparti, der kan blive lavet om på nu, hvor de radikale sidder i regeringen.

LÆS MEREDBU åbner sag mod både AaB og FCK

»Margrethe Vestager var jo også med på forslaget i sin tid, og Morten Østergaard, de sidder jo på magtfulde positioner i regeringen«, siger Peter Skaarup.

Registrerer kun til den specifikke kamp
I 2008 blev der oprettet et såkaldt hooliganregister under Rigspolitiet for netop at registrere folk, der laver ballade til fodboldkampe.

Men klubberne kan kun få adgang til oplysninger om personer, der har lavet ballede til den aktuelle kamp, klubben står over for.

LÆS MEREDirektør frygter at balladen koster FCK point

»Hvis nogen har lavet ballade i forbindelse med en kamp mellem FCK og Brøndy, så kan de godt dukke op til en kamp mellem for eksempel FC Nordsjælland og HB Køge, selvom de står i hooliganregisteret«, siger Peter Skaarup.

42 personer har karantæne
»Der er 42 personer i registeret i øjeblikket, og der har været 60 indtil nu. Det vil sige, der er 18 karantæner, der er udløbet. Typisk får man karantæne for to år«, siger Allan Nyring, politiinspektør i politiets Nationale Beredskabsenhed.

Personer i registeret får karantæne fra alle større fodboldkampe i Danmark. Fra 2. divisionskampe til landsholdskampe.

»Efter hver fodboldkamp gennemgår man de sigtelser, der har været. Hvis nogle af de sigtelser er så alvorlige, at man skal i registeret med det samme, så kommer man det. Ellers bliver man opdateret i vores system, som om man har lavet en hændelse. Næste gang man så laver noget tilsvarende, får man en karantæne«, siger Allan Nyring.

LÆS MERENordjysk baneløber slipper med bøde

I øjeblikket står der 417 personer i registeret, som får karantæne, hvis de igen bryder loven i forbindelse med fodboldkampe.

Vil gerne udvide registeret
Dansk Folkeparti vil godt gå med til at udvidelse af reglerne for hooliganregisteret, i stedet for at lade klubberne stå for registreringen.

»Hvis det kan hjælpe, så fint med mig. Det vil så betyde, at der skal flere personer i det. Man skal, så at sige, sænke overlæggeren for, hvad der skal til for at komme i registeret«, siger Peter Skaarup.

FOTOFoto: Fyrværkeri og baneløber afbrød Superligakamp

»Problemet med hooliganregisteret er, at der skal så meget til for at komme i det«, siger Peter Skaarup.

Klubberne vil gerne have muligheden
Fodboldklubbernes interesseorganisation, Divisionsforeningen, synes godt om forslaget.

»Klubberne har nogle registre over folk, der har karantæne og folk der er er uønskede på stadion i det hele taget, som man ved hvem og som kontrollørerne sørger for at holde ude. De registre ville det være en meget stor hjælp hvis man kunne udveksle klubberne i mellem«, siger Claus Thomsen, direktør for Divisionsforeningen.

Selvom Claus Thomsen pointerer, at der er godt tjek på sikkerheden på de danske fodboldstadions, så ville en udveksling af oplysninger være en fordel.

»Det ville være et fornuftigt værktøj«, siger Claus Thomsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken