Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 16. maj. 2012 KL. 10.05

Præster: Vi skal begrave homoseksuelle

Præsteforening fastslår, at præster begraver alle medlemmer af folkekirken uden at skele til seksuel observans

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Præsterne i den danske folkekirke skal begrave alle sine medlemmer uden at blande sig i seksuel observans.

Det fastslår Den Danske Præsteforening efter at en nordjysk sognepræst har afvist at begrave en homoseksuel kvinde.

LÆS OGSÅPræst afviste at begrave homoseksuel

»Principielt er det sådan, at vi som præster i folkekirken selvfølgelig begraver folk, der er medlemmer, når pårørende ønsker en kirkelig begravelse«, siger formand Per Bucholdt Andreasen.

»Der skal man ikke tage hensyn til, hvordan folks liv har været, og hvilke holdninger de har haft i livet. Det skal præsten ikke gøre sig til dommer over. Det tror jeg heller ikke, der er tvivl om«, fortsætter han.

»Selvfølgelig begraver folkekirkens præster også folk, der er homoseksuelle eller har anden seksuel observans«, siger Per Bucholdt Andreasen.

Kom til at blande ting sammen
Han hæfter sig ved, at den pågældende præst har undskyldt og forklaret, at han har blandet begravelsen af en homoseksuel sammen med undtagelsen for at vie homoseksuelle.

LÆS OGSÅHomoforening er chokerede over præst

»Sådan som jeg har forstået sagen, har præsten selv erkendt, at det vist var en tanketorsk, hvor han kom til at blande nogle ting sammen«, siger formanden.

Professor i kirkeret, Lisbet Christoffersen fra Roskilde Universitet, fastslår at præsten bør få en tjenstlig sag og mindst en påtale.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau