Røde tal på bundlinjen, gentagne sparerunder og stadig mindre undervisning – det er virkeligheden mange steder på de uddannelser, der skal udklække fremtidens lærere, pædagoger og socialrådgivere.

Sammenlægninger af blandt andet en lang række selvstændige seminarier til store professionshøjskoler skulle ellers give mere effektivitet.

Men især de største professionshøjskoler bruger nu på fjerde år efter sammenlægningerne mange penge, helt op til 17 procent af budgettet, på administration. Til sammenligning bruger universiteterne lidt over 10 procent, viser sidste års regnskaber.

Stik imod intentionerne
Det er stik imod hensigten, siger professor og uddannelsesforsker Palle Rasmussen fra Aalborg Universitet:

»Det var et vigtigt argument for fusionerne fra ministeriet, at man ville reducere de administrative omkostninger – det har man så ikke fået gjort«.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) er heller ikke tilfreds. »Der er stor forskel på, hvor mange undervisningstimer skolerne kan vride ud af de samme budgetter, og der er eksempler på noget, som langtfra er godt nok«, siger han og bebuder, at han vil indføre målbare krav til bedre kvalitet i undervisningen de kommende tre år.

LÆS OGSÅReformflop: Gymnasielærere undgår at arbejde sammen

Med over 60.000 studerende står professionshøjskolerne i dag for en stor andel af de videregående uddannelser. Men blandt underviserne ulmer frustrationerne, siger Hans Beksgaard, fællestillidsrepræsentant for skolernes undervisere i Dansk Magisterforening:

»I stedet for mere og bedre undervisning har vi fået masser af administration«.

Professionshøjskolen Metropol i København har rekord med 17 procent til administration. Men rektor Steffen Hermann mener, at udgiften er berettiget i betragtning af den komplekse fusionsproces, som langtfra er fuldbragt endnu:

»Vi ligger kun en lille smule over, hvad vi gjorde før fusionen. Og det har jeg det fint med, for vi er i gang med at lave bedre uddannelser med en mere professionel ledelse og administration«, siger han og tilføjer, at Metropol sidste år skar 15 procent af alle lederstillinger.

Bor på 13 adresser
På UCC, som bruger 16 procent, siger rektor Laust Joen Jakobsen, at man arbejder ihærdigt for billigere administration:

»Vi snakker om det, hver eneste gang vi snakker regnskab og budget. En af grundene til, at vores udgifter er på det niveau, er, at vi bor på 13 forskellige adresser«.

To af de syv professionshøjskoler, UCC og UC-Syddanmark, har direkte underskud på bundlinjen. Mens universiteterne i disse år præsterer store overskud og polstrer egenkapitalen til magre år, kan professionshøjskolerne kun med nød og næppe få det til at løbe rundt.

Samtidig har skolerne måttet gennemføre gentagne fyringsrunder.

»Konsekvensen er færre ressourcer til undervisningen og færre undervisere«, siger Hans Beksgaard.

LÆS OGSÅStudieoptag slår rekorder

Det billede bliver bekræftet af Kathrine Bødker Tegllund fra Pædagogstuderendes Landssammenslutning. Sidste år viste en undersøgelse, at pædagoguddannelsen kun har 11 lektioner om ugen:

»Og det ser værre ud i dag. Vi oplever, at timetallet falder drastisk i øjeblikket og er nede på noget, hvor det simpelthen går ud over kvaliteten i uddannelsen«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken