At isolere Amy i et sommerhus og afskære hende fra enhver kontakt med sine plejeforældre, hindre hende i at se sin lillesøster, forbyde besøg af hendes faster og onkel og tage hendes mobiltelefon er et voldsomt indgreb i hendes personlige frihed.

»Hvis det var en voksen, ville man forudsætte, at man enten var sindssyg, kriminel eller til fare for sig selv og andre, for at iværksætte så vidtgående tvangsmidler«, siger jurist i Amnesty Internationals danske afdeling Claus Juul.

Han sammenligner behandlingen af Amy med forhold, som Amnesty ellers ser i lande af totalitært tilsnit.

»Det ligner det, man gør, når man skal nedbryde folk – så starter man med at gå ind og afskære dem kontakten med alle, der betyder noget for dem. Det er et helt utilbørligt psykisk pres, man lægger på hende«, siger han.

Loven giver ret til kontakt til personer i netværket
Ifølge loven har anbragte børn ret til at have kontakt med personer i deres netværk og med deres biologiske søskende – ja, kommunen skal ligefrem aktivt gøre en indsats for at afdække relationer i netværket og inddrage dem til gavn for barnet.

»At bestemme, hvem hun må være i kontakt med, når det ikke lige er den lokale pusher eller pædofile, som hun skal beskyttes imod, er et indgreb i den personlige frihed, som man aldrig ville se ved en voksen«, siger Claus Juul og minder om, at Amy ikke har gjort noget – hun har hverken stjålet eller opført sig voldeligt – hun har end ikke pjækket fra skole.

Han er ikke i tvivl om, at Næstved Kommune handler i strid med børnekonventionen og serviceloven.

Forældet pædagogik
Den pædagogik, Amy er genstand for, er anbefalet af samme psykolog, Ken Rasmussen, som tidligere har rådgivet kommunen uden at have set eller undersøgt Amy.

Ifølge et fire sider langt notat fra Amys sagsbehandler dateret 30. april vurderer han, at »Amy ikke vil lide overlast ved ikke at se sin tidligere plejefamilie«. »Det hindrer Amy i at arbejde med relationer og tilknytning i det behandlingsmæssige regi, som hun er i, hvis plejefamilien ikke giver slip, eller det ikke lykkes opholdsstedet at få Amy til at give slip«.

LÆS OGSÅ Ekspertpsykologen har aldrig mødt Amy

Politiken har forelagt hele notatet for to eksperter i anbragte børn.

Lektor i socialt arbejde Karin Kildedal fra Aalborg Universitet er Danmarks mest erfarne forsker i socialt udsatte børn. Hun er både rystet og vred: »At tro, at man kan gøre sig til dommer over et barns følelser, er så respektløst. Det strider mod alt, hvad der står i Barnets reform og mod alle faglige begrundelser«, siger hun.

Ifølge Karin Kildedal er der i dag bred faglig enighed og viden om, at man kun kan arbejde med børn ved at møde dem positivt og ikke straffende.

»Men desværre ser jeg mange døgninstitutioner arbejde med en konsekvenstænkning, som er i modstrid med alt, hvad vi ved om anbragte børn«.

Klinisk psykolog: »Det ligner en magtkamp«
Autoriseret klinisk psykolog Bo Hejlskov Elvén, som rådgiver kommuner i hele Norden om anbragte børn, er endnu mere kritisk.

»Det er meget, meget gammeldags«, siger han. »Det ligner en magtkamp, hvor man siger, at barnet skal knækkes, og magtkampe hører ikke hjemme i pædagogisk arbejde«.

Ifølge Elvén afspejler hele notatet en miljøterapeutisk tilgang, som han betegner som dybt forældede halvfjerdserteorier, der for længst er tilbagevist af forskningen. Men som desværre har overlevet på visse af de døgninstitutioner, som har fået negativ omtale i den senere tid – steder som Schuberts Minde, Solhaven og Boserup, som har været omtalt i Politiken.

»Tankegangen er, at barnet skal knækkes – vi piller dem fra hinanden og bygger dem op igen, som de siger på Schuberts Minde. Københavns Kommune har for længst lukket alle de steder, der fulgte den tankegang. Kun de gamle behandlingshjem i Udkantsdanmark er tilbage«.

LÆS OGSÅFørst lover kommunen ny dialog - så skal plastret rives af i ét hug

Både Karin Kildedal og Bo Hejlskov Elvén slår i øvrigt fast, at plejefamilie som hovedregel altid er en bedre løsning end institution.

»Der er ikke noget perspektiv i at komme på døgninstitution, medmindre det er i en kortere periode for at forberede barnet til at være i en familie«, siger Karin Kildedal.

Omfattende forskning dokumenterer, at unge på døgninstitution har større risiko for at ende i misbrug og kriminalitet, end hvis de er i familiepleje.

Ken Rasmussen vil ikke tale med Politiken. Hans chef og forstander på Elvergården, Per Aarkrog, tilbageviser kritikken på hans vegne.

»Jeg står fuldt inde for mine medarbejdere, der er højt uddannede og professionelle«, skriver han i en mail.

FACEBOOKBliv ven med Politiken