Det skulle have været et afbræk fra studierne med erhvervsarbejde og en rigtig indkomst.

Men på grund af den høje ungdomsarbejdsløshed ender mange nyudklækkede studenter, der tager et sabbatår, med at fortryde, at de ikke søgte videre med det samme.

Sådan siger centerlederne på studievalgscentrene i København, Aarhus og Odense til politiken.dk.

»Vi møder helt klart flere af dem«, siger centerleder i København Torben Theilgaard.

»Alt er bare røv og nøgler«
»De tror, at det skulle være en sabbat med erhvervsarbejde, og så ender de med at stå uden penge, uden SU, ingenting at stå op til, og alt er bare røv og nøgler. Og de ved godt, at det var deres eget valg. De havde bare håbet på, at det blev anderledes«, siger han.

På studievalg Fyn har man endda fået en fast medarbejder tilknyttet jobcenteret i Odense for at guide de unge videre til en uddannelse for at komme ud af arbejdsløsheden, fortæller centerleder ved Studievalg Fyn, Peter Præstgaard:

Han ser ikke nogen opklaring forude, tværtimod.

»Vi forudser, at det bliver værre i år, end det plejer at være. Sidste år begyndte vi i vores oplæg til afgangsklasserne at advare om, at det er fint at tage sabbat, hvis man har et job på hånden eller vil på højskole eller ud og rejse. Men hvis man tager sabbat, fordi man tænker, at man nok finder et eller andet arbejde, så vil det være sværere i år end tidligere. Og der er en risiko for at man ender på kontanthjælp i stedet«, siger Peter Præstgaard.

Hvad gør man så?
I Aarhus hos Studievalg Østjylland kender man også til studerende, der fortryder, at de ikke gik i gang med at læse. Selv om man dog modsat de andre centre ikke har oplevet en decideret stigning af studerende, der fortryder sabbatåret.

»Vi møder dem altid henne et par måneder inde i efteråret. Når de har forsøgt at finde et arbejde, og hvor det ikke er lykkedes. Så kommer de til os og spørger til: Hvad så?«, siger souschef ved Studievalg Østjylland Bo Klindt.

Hvis de studerende kommer inden 1. september, kan centrene hjælpe med at guide dem videre til studier med ledige pladser. Kommer de først efter 1. september, er der sjældent noget at gøre.

Andet end at vente til næste runde med studieoptag.

Virkeligheden stemmer ikke overens
Ungdomsforsker Camilla Hutters fra Aarhus Universitet kender godt tendensen til, at de unges drømme om et sabbatår ikke bliver indfriet.

»De har haft en forventning om, at det nok skal gå. Så viser det sig, at det ikke stemmer overens med den virkelighed, de møder. Og så er der mange, der starter på nær sagt hvad som helst, bare for at komme i gang med et eller andet«, siger hun.

Hun oplever, at det i dag går hurtigere, før de unge når til et punkt, hvor de er parate til at starte på hvad som helst, bare for at komme i gang med at læse. Det skyldes, at det virkelig er unge bliver ramt på identiteten, når de ikke har noget at give sig til:

»Vi taler ofte med unge, der siger, ’jeg er gået i stå’, og det er det værste, når man er ung. Så sidder man bare hjemme uden indhold i dagene, nærmest uden identitet. Det er en truende situation på sigt, fordi man nærmest mister fornemmelsen af sig selv. I den situation kan det være vigtigt at komme i gang med en uddannelse som kan give giver struktur og indhold og identitet«, siger Camilla Hutters.

Hver sjette får hverken studie eller arbejde
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 17,3 procent af alle nyudklækkede studenter har hverken et arbejds- eller et studieliv seks måneder efter dimissionsfesterne. Kilde:  Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Den generelle arbejdsløshed for de unge mellem 15 og 29 år er i øjeblikket på 11,7 procent, oplyser Arbejderbevægelsens Erhvervsråd - til sammenligning er den generelle arbejdsløshedsprocent på 7,7.

FACEBOOKBliv ven med Politiken