Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 29. jun. 2012 KL. 22.37

Chok og blå mærker: Politibil bragede ind i Kvickly

Betjent og fodgænger slap billigt, at da patruljevogn under udrykning forulykkede på Amager.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Flere personer måtte på sygehus, efter at en af politiets patruljevogne under udrykning til aften var involveret i et uheld på Amagerbrogade i København.

Patruljevognen kørte med udrykning mod det indre København, da den ved Gyldenrisvej ramte en anden personbil og fortsatte ind i facaden på en Kvickly-forretning.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er ikke klarlagt.

»Når politiet er indblandet, er det Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der skal efterforske sagen«, siger vagtchefen hos Københavns Politi, Mads Firlings.

LÆS MERE Politibil under udrykning i voldsom ulykke på Amagerbrogade

Ved uheldet blev den kvindelige fører af den anden bil fastklemt og måtte skæres fri. Hun er blevet skannet på sygehuset og er ikke kommet til skade ved uheldet.

En fodgænger blev ramt af en af bilerne i forbindelse med uheldet. I første omgang forlød det, at anklen var brækket, men efter et besøg på sygehuset viste det sig, at det ikke var tilfældet. Fodgængeren måtte dog have syet en flænge på benet.

Betjenten, der kørte patruljevognen, fik en flænge over det ene øje, mens hans kollega slap fra uheldet uden skader.

Flere af de ansatte i Kvickly fik en alvorlig forskrækkelse, da patruljevognen pludselig bragede gennem facaden, og de blev fredag aften tilbudt psykologhjælp.

ritzau