Metroselskabet skal i grundlovens navn udbetale erstatning til naboer, som bliver særligt hårdt ramt af hovedstadens 21 metrobyggepladser.

Men som Politiken har beskrevet, løber erhvervsdrivende panden mod metromuren i forsøget på at få kompensation for tabt omsætning.

Sagerne afgøres af Ekspropriationskommissionen, men de fleste går først til Metroselskabet og bliver her orienteret om, hvor små deres chancer er for at få medhold. Det har fået juridiske eksperter til at kritisere det offentligt ejede selskab for at misinformere butiksejerne.

LÆS OGSÅMetroen misinformerer butiksejere for at slippe for erstatningssager

I Metroselskabet afviser afdelingsleder Christine Hammer, at man forsøger at afskære folk fra at få erstatning.

»Der er meget beklageligt, hvis folk oplever det, for jeg ser helst, at folk rejser sagerne. Vi har en meget stor interesse i, at folk rejser sagerne, så Ekspropriationskommissionen kan træffe afgørelse«.

Ud fra en økonomisk logik skal I vel begrænse sagerne?

»Nej, det mener jeg ikke. Jeg ser helst, at der bliver truffet de rigtige afgørelser af den rette instans«, siger Christine Hammer.

Butiksejere får standardsvar
Butiksejere er blevet afvæbnet med standardbemærkninger om, at man skal kunne tåle store byggeaktiviteter i en længere årrække, og at adgangen til butikken skal være helt afskåret før erstatning er realistisk.

Men oplysningerne refererer til vejarbejde – ikke metroarbejde – og argumentationen blev afvist af Østre Landsret i 2002 i en pricipiel afgørelse.

»Det kan da være, det her giver anledning til, at vi fremadrettet ikke vil orientere folk om, hvordan praksis på området er«, siger Christine Hammer.

Metroselskabet har flere gange afvist at oplyse, hvor mange skattekroner der er blevet udbetalt i erstatning historisk og aktuelt.

LÆS OGSÅByens butikker bukker under for metrobyggeriet

Hele sagen bekymrer Klaus Mygind, der er SF’s medlem af Metroselskabets bestyrelse og medlem af borgerrepræsentationen i Københavns Kommune:

»Metroselskabet skal informere berørte borgere og erhvervsdrivende på en så objektiv måde som muligt; helt på samme måde som en offentlig myndighed ville gøre det. Og det undrer mig, at selskabet ikke vil oplyse erstatningssummerne, for det, mener jeg, har offentlighedens interesse«, siger Klaus Mygind, der vil tage sagen op på næste bestyrelsesmøde.

Et andet folkevalgt bestyrelsesmedlem Birthe Skaarup (DF) vil nu bede ledelsen om en redegørelse i sagen.

Christine Hammer ønsker ikke at kommentere, hvorfor offentligheden ikke må få adgang til oplysninger om de udbetalte skattekroner.