Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 4. sep. 2006 KL. 08.13

København betaler for at få mænd på barsel

Fremover kan fædre få 10 ugers forældreorlov med fuld løn i Københavns Kommune. Håbet er at nedbryde nogle af de barrierer, som afholder småbørnsfamilierne fra at vælge faderen som den, der tager sig af børnene.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

fakta

  • Mænd holder i gennemsnit 18 dage barselsorlov, mens kvinderne holder 272 dage.
  • I Københavns Kommune er de ansatte mænd i gennemsnit 26,5 dage på barsel.
  • Det er overborgmester Ritt Bjerregaards (S) mål, at mandlige ansatte i Københavns Kommune skal holde 50 dages orlov i 2009.
  • I TDC holder mandlige medarbejdere i gennemsnit 47 dages barsel.
  • Den høje andel af kvindelige ansatte i kommunen kan desuden vise sig at være en hjælp til mændene. Der er nemlig en tendens til, at mænd er mere villige til at holde barsel, når de er på en arbejdsplads med mange kvindelige kolleger.
  • Mænd har ret til to ugers fædreorlov, og kvinder har ret til 14 ugers barselsorlov. Derudover kan de frit dele 32 ugers forældreorlov.

Babyalarmen skratter. 30-årige Morten Vesterskov går ud i haven og tager Asger op af barnevognen. Den elleve måneder gamle dreng smiler til sin far og putter ansigtet ind til hans hals. Asger har haft sin far hjemme på orlov de sidste 10 uger.

»Min arbejdsplads tilbyder mændene fuld løn, så jeg var slet ikke i tvivl«, siger Morten Vesterskov, der er tekniker i TDC.

Københavns Kommune vil gerne have flere mænd som Morten. Derfor har et flertal i Borgerrepræsentationen besluttet at give fædre 10 ugers forældreorlov med fuld løn – udover de to ugers fædreorlov, som de har krav på lige efter fødslen.

Ritt Bjerregaard (S), overborgmester i København, ønsker at give forældrene en reel frihed til at fordele de 32 ugers orlov, som barselsreglerne i dag giver. Orloven er ellers betalt af dagpenge. Men da det oftest er mændene, der tjener mest, vælger mange par, at det er kvinden, som tager orloven, fordi det giver familien det mindste indkomsttab.

Godt med »påvirkninger fra begge køn«
Overborgmesteren håber, at fædrene vil gribe chancen, når de får lønnen i ryggen, for det vil være godt for både børnene og på sigt give en mere ligelig fordelingen af karrierejob:

»Børnene har godt af påvirkninger fra begge køn, det giver dem den bedste udvikling. De har alt for få mænd at identificere sig med i dag. Og når kvinderne har barslen alene, vil de ofte føler sig mest forpligtet senere, når børnene er syge, eller der er behov for en af forældrene i dagtimerne. Det gør, at kvinder hyppigere aflyser et kursus, der for eksempel kunne kvalificere dem til et lederjob«, siger overborgmesteren.

Hun understreger samtidig, at der også ligger et klart signal til fædrene om, at de ikke vil blive forsinket eller kørt ud på et sidespor i deres karrierer, hvis de tager orlov.

Læner sig op ad TDC-erfaringer
Københavns Kommune går i gang med en større informationskampagne, hvor de nybagte fædre får en hilsen fra overborgmesteren, som opfordrer fædrene til at bruge den nye betalte orlov.

Kommunen læner sig op ad erfaringerne fra TDC, der er blandt de virksomheder herhjemme, der er længst fremme med ligestillingsfremmende initiativer. Mange af TDC’s mænd var slet ikke opmærksomme på muligheden. Efter en kampagne er antallet af mænd, der holder forældreorlov, mere end fordoblet de sidste par år hos TDC. I gennemsnit tog mændene sidste år 7,9 uger ud af de 10 mulige uger med fuld løn – oven i de to uger ugers fædrebarsel.

»Ud over god information er det afgørende med lønkompensation. Der skal også være fleksibilitet i ordningen, så den kan strikkes sammen efter individuelle behov. Og så skal den i brug på alle niveauer. Det skaber forbilleder, når både lederen og teknikeren går på barsel«, siger Mette Fink-Nielsen, seniorkonsulent i Koncern HR i TDC.

Håber det smitter
Københavns Kommune håber på, at deres udspil vil forplante sig til landets øvrige kommuner, så det bliver en norm, at mændene i det kommunale system tager barsel.

Derfor bliver ’Mere barsel til flere mand’ også den største mærkesag, som overborgmesteren tager med til Kommunernes Landsforening forud for overenskomstforhandlingerne med fagorganisationerne.

»Vi skal ind der, hvor forskellene bliver skabt. Ligestilling i kommunerne er vigtigere end nogensinde efter kommunalreformen, hvor kommuneforbilledet med kvinder i ledelsen faldt sammen. Vi skal sikre en ny generation af kvindelige ledere for at få en balance mellem kønnene«, påpeger Ritt Bjerregaard.

Forbundet 3F kommer også til forhandlingerne med et krav om mere betalt barsel til mænd. HK og LO bakker op om kravet.

TDC-tekniker Morten Vesterskov er ikke forundret over, at fædreorlov får højere prioritet:

»Det er ikke så underligt, når man ved, hvor meget fart der er på hjemme hos børnefamilierne«, påpeger han, mens han giver Asger et par cowboybukser på i et snuptag.

Se også

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
26. maj. KL. 09.28
Fordelingspolitiker? Skatteminister Thor Möger Pedersen er i gang med at fordele tabere og vindere i skattespillet. - Foto: Jacob Ehrbahn

Möger: Guleroden ved at arbejde er for lille

Regeringens skattereform gavner lavindkomsterne mest. Folk uden job må til gengæld stå over.

Gadeplan
26. maj. KL. 08.34
Rådhusstrand. Billedkunstner Rikke Diemer har indsendt dette bud på en alternativ Rådhuspladsen. Et gammelt postkort »til videre fri debat om pladsens indretning«. - Foto: Rikke Diemer

Politikens læsere har vilde visioner for Rådhuspladsen

Idé-konkurrence. Hvad kommune og metro savner af visioner, har Politikens læsere til fulde.

Fodbold
26. maj. KL. 07.57
Triumf. Spændingen forsvandt hurtigt i den spanske pokalfinale. Allerede efter 25 minutter havde Barcelona scoret de tre mål, som sikrede dem sejren. - Foto: DANIEL OCHOA DE OLZA/AP

Barcelona gav Guardiola en sidste pokal

Pep Guardiola slutter mageløs tid hos FC Barcelona med klar sejr over Athletic Bilbao i pokalfinalen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Intergalaktisk. Med 'Men in Black 3' har Rick Baker fået mulighed for at udleve endnu en af sine drengedrømme - at lave retrorumvæsener. - Foto: Wilson Webb
24. maj. KL. 19.59

Abemand har lavet 105 rumvæsener til 'Men in Black 3'

ibyen anbefaler

restaurant & cafe