Hvert tyvende dødsfald i landet skyldes alkohol, som også er medskyldig i 28.000 hospitalsindlæggelser, 10.000 skadestuebesøg og 72.000 ambulante besøg.

Samlet koster vores drikkekultur de offentlige kasser 10 milliarder kroner om året. Men kommunerne, som siden 2007 har haft ansvaret for at forebygge, at det går så galt, har meget lidt fokus på alkoholmisbrug.

Kun godt hver anden kommune har en alkoholpolitisk handleplan med konkrete forslag til, hvordan drikkeri blandt borgerne kan begrænses.

LÆS OGSÅSaftevand skal mærkes, mens øl og vin går fri

Det fremgår af en rundspørge til landets kommuner, hvoraf 77 har svaret. Undersøgelsen fra Politiken Research afslører også, at to ud af tre af kommunerne ikke har et særskilt budget for alkoholforebyggelse, og tre ud af fire har ikke nogen ansat til kun at arbejde med at forebygge alkoholproblemer.

Tilgængelige alkoholkurser
Mange steder er alkoholforebyggelsen kun en del af den generelle sundhedsindsats, og det er langtfra godt nok, mener Ulrik Becker, overlæge, dr.med. på Hvidovre Hospital og adjungeret professor på Statens Institut for Folkesundhed.

Det ømtålelige alkoholproblem kommer til kort i forhold til politisk mere populære emner som tobak, motion og kost, hvis der ikke målrettet sættes penge og personale af til alkoholbekæmpelse.

»Hvis man havde et mål om at halvere alkoholforbruget, ville dødsfaldene og skaderne falde tilsvarende på mindre end ti år«, siger Ulrik Becker, der bl.a. foreslår, at alkoholkurser gøres lige så tilgængelige som rygestopkurser.

LÆS OGSÅSommerdruk giver ekstra kilo

Tallene fra rundspørgen skuffer også forskningschef Mette Wier, tidligere formand for Forebyggelseskommissionen.

»Flertallet af kommuner fremstår desværre fodslæbende på alkoholområdet«.

»En god start«
Mette Wier minder om, at da kommunerne overtog sundhedsforebyggelsen fra de gamle amter i 2007, holdt mange borgmestre skåltaler om, hvor meget de kunne udrette for at bedre sundheden.

»Men når det kommer til stykket, er politikerne bange for at give penge ud til området, fordi gevinsterne først kan hentes på langt sigt«, siger Wier.

Konsulent Nina Gath i Kommunernes Landsforening mener, at det, at halvdelen af kommunerne trods alt har en alkoholhandlingsplan, er »en god start«.

LÆS OGSÅDanskere er bekymrede for andre danskeres alkoholforbrug

»Men alkohol er et svært område at arbejde med i forhold til tobak og rygning, fordi alkohol er så integreret i den danske kultur«, erkender Nina Gath.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) opfordrer kommunerne til at prioritere alkoholforebyggelse højere:

»Når så mange danskere har et skadeligt forbrug med enorme omkostninger til bl.a. sygedagpenge, har kommunerne også selv en væsentlig interesse i at gøre mere«, siger hun.