Mens det grå guld bliver stadig mere forgyldt, har de unge langt mindre på kistebunden end tidligere.

På 15 år er den økonomiske afstand mellem den ældre og yngre del af befolkningen vokset i hidtil uset grad.

Ældre over 60 år råder i gennemsnit over en formue på 831.000 kroner i dag mod 655.000 kroner i 1997.

»Markant og opsigtsvækkende«
I samme periode er det gået den stik modsatte vej for de unge: Danskere under 40 år slæber i gennemsnit rundt på en gæld på 67.000 kroner i dag mod en formue på 32.000 kroner i 1997 opgjort i faste, sammenlignelige priser, viser en analyse, som AE Rådet har lavet for Politiken.

»Det er en markant og opsigtsvækkende udvikling«, siger professor i statskundskab ved CBS Ove K. Pedersen, 64.

»De ældre generationer har i årtier været begunstiget af konjunkturerne og især udviklingen på boligmarkedet i en grad, som ikke er set før, og som vi næppe får at se igen. Det er højst usikkert, om de unge generationer på noget tidspunkt i deres liv vil opleve samme velstand som de ældre i dag«.

Danskere over 60 år sidder i dag på mere end 75 procent af befolkningens samlede formue mod kun 60 procent i 1997. Dengang rådede de unge under 40 trods alt over knap 5 procent af den samlede formue. I dag slet intet, da de som nævnt bærer rundt på en samlet gæld.

Stærke 60-årige
Chefanalytiker i AE Rådet Jonas Schutz Juul, 33, kalder det »overraskende«, at uligheden er vokset så dramatisk.

»Særlig de 60-69-årige er i dag en ekstremt stærk gruppe. De er generelt veluddannede, har været længe på arbejdsmarkedet og er ikke blevet ramt så hårdt af de seneste års boligkrise som de yngre, der købte dyre huse, da boligpriserne var på toppen. Dertil kommer, at de er mange og dermed en magtfuld vælgerskare. De har været forskånet for politiske indgreb«.

Ove K. Pedersen fra CBS frygter for »sammenhængskraften og solidariteten i samfundet«, hvis generationerne begynder at kæmpe om goderne.

»Dansk politik har i årtier været baseret på et princip om generationskontrakten: at den næste generation mindst skal have samme og gerne bedre vilkår end den foregående. Disse tal peger på, at den kontrakt er ved at blive brudt. Bider tendensen sig fast, er det alarmerende«.

»Store krav til skattesystemet«
Især den rigeste fjerdedel af de 60-69-årige er ved muffen: På trods af at de kun udgør 4,5 procent af befolkningen, sidder de på 30 procent af danskernes formue.

I 1997 udgjorde gruppen 3,2 procent af befolkningen og sad på kun 17 procent.

»Når en stadig større andel af formuen samles hos færre, stiller det store krav til skattesystemet, hvis vi skal fastholde skatteindtægterne. Mange velhavende familier ønsker nok at sende formuen videre til egne børn i stedet for til fællesskabet. Det er oplagt igen at se på boligbeskatningen og arveafgifterne«, siger Ove K. Pedersen.

SF’s skatteordfører, Jonas Dahl, 33, finder det »bekymrende«, at de unge har fået sværere ved at få fodfæste på boligmarkedet og dermed skabe sig en formue. Han beklager, at der ikke var politisk flertal for at beskære rentefradraget for boligejerne i forbindelse med skattereformen.

»Det kunne have rykket ved billedet«, siger han, mens cheføkonom Mads Lundby Hansen, 43, i den liberale tænketank Cepos, afviser: »Uanset hvem der sidder på pengene, medfører større formuer øgede investeringer i erhvervslivet og nye job«.