Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 18. aug. 2012 KL. 08.06

61-årig mand er død efter brand i Mårslet

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En mand er død af sine forbrændinger efter der gik ild i varmeovn. Politiet har endnu ikke klarlagt årsagen.

En 61-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev voldsomt forbrændt, da der gik ild i en varmeovn i et hus i Mårslet ved Aarhus. Det oplyser Østjyllands Politi.

»Vi bliver kaldt ud til en ildebrand på Bedervej i Mårslet klokken 18. Da vi kommer derud, finder vi en mand, der er kraftigt forbrændt. Branden er sandsynligvis opstået i forbindelse med håndtering af en varmeovn«, siger vagthavende ved Østjyllands Politi, Jes Frederiksen.

De nærmere omstændigheder omkring branden er endnu ikke klarlagt. Men politiet har en formodning.

»Der er muligvis anvendt brandbare væsker i forbindelse med brugen af varmeovnen, men det vil blive undersøgt i løbet af lørdagen«, siger Jes Frederiksen.

Politiet er endnu ikke klar over, om der var andre personer til stede i ejendommen, da branden brød ud. Brandvæsnet fik hurtigt kontrol over ilden, som ikke forårsagede særlig store skader på ejendommen.

»Personen blev i helikopter fløjet til Rigshospitalet i København. Han døde af sine kvæstelser omkring klokken 22«, siger Jes Frederiksen.

ritzau