En tallerken bliver sat i rotation på Egmont Kollegiets syvende etages betongulv. Larmen intensiveres. Mere og mere, indtil den ligger fladt med et rungende brag.

Så er der mad.

På bordet i fælleskøkkenet er der dækket op med tallerkener, bestik og glas i alle afskygninger. Dagens kok præsenterer sine hjemmelavede pitabrød med skinke, falafel og salat.

Imens går snakken. Weekendens begivenheder - den kommende weekend, studiet, vennerne, kollegiet. Alt bliver på kort tid vendt omkring det ovale bord.

Politiken.dk har sluttet sig til middagsselskabet for at bringe et af dagens store diskussionsemner på bordet. En ny undersøgelse viser, at mange studerende lever i reel fattigdom. Tre ud af fire studerende har et rådighedsbeløb på under 2.500 kroner under måneden.

LÆS OGSÅStuderende lever i fattigdom

»Det er dyrt at være social. Fællesmad, biografture, café-ture. Men jeg vil for alt i verden ikke undvære det«, siger Negar Latifi, som er en 22-årig antropologistuderende og beboer på Egmont Kollegiet i København. Negar  Latifi bor på omkring 15 kvadratmeter på Egmont Kollegiet. Her har hun boet i snart halvandet år.

Festmiddag til 30 kroner
Udover sin husleje på 2.300 kroner har hun faste udgifter for omkring 1.000 kroner om måneden. Hendes indkomst består af hendes SU og løn fra hendes studiejob.

»Selvfølgelig er jeg nødt til at prioritere i hverdagen, men jeg føler mig stadig meget privilegeret over de prioriteringer, jeg er nødt til gøre mig«, siger Negar Latifi.

Bag det store ovale bord sidder 26-årige Matilde Frandsen ved køkkenbordet. Hun spiser ikke med i aften.

»Jeg havde lige nogle rester, som altså skulle spises, så i dag er jeg ikke lige med«, siger hun.

[Citat]

Hver fællesspisende person skal lægge 25 kroner for aftensmad. Alle andre dage end torsdag. Der er der ekstra lækker mad, og så er beløbet 30 kroner

Hjælp fra forældre gør studielivet muligt
Mens samtalen ved det ovale bord stiger i lydniveau, fortæller Matilde Frandsen, at det sociale er meget vigtigt på Egmont Kollegiet. Til dagligt læser hun på Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige fakultet.

»Hvis man aldrig var med til noget eller nogen af arrangementerne her, så var man nok lidt udenfor. For eksempel hvis man ikke havde råd til at drikke et par øl med de andre. Så var man lidt isoleret og sat af«, siger hun.

LÆS ARTIKELSF: »Hvem forventer guld og grønne skove, når de studerer?«

Matilde Frandsen har hver måned faste udgifter for omkring 3.400 kroner. Dem dækker hendes SU, mens hendes forældre hjælper lidt til med et fast beløb hver måned.

»Hvis jeg ikke fik den hjælp fra mine forældre, ville det hæmme mig, og min konto ville klart ende i minus hver måned«, siger hun.

Matilde  Frandsen har i dag sprunget fælles-spisningen over. I stedet havde hun selv nogle rester, der skulle spises.

Kaffe, konserves og fælles-løg
Aftensmaden og snakken ved det ovale bord rundes af med et langt og rungende »Taaaaark for mad«. Der slåes om opvasken, laveste antal øjne taber og de to indehavere går i gang. Alligevel er der ikke rigtig nogen, der forlader køkkenet. Over kasserne med fællesløg i kilomål, kaffe og konserves fortsætter snakken.

Syvende etage arrangerer ofte weekendture væk fra byen sammen. Senest tog de turen over Kattegat med Oslobåden til Norge.

»Det var vildt fedt, og jeg vil for alt i verden ikke undvære sådan nogle ture. Så er jeg bare nødt til at undvære nogle andre ting. For eksempel nye Lewi's cowboybukser. Jeg prioriterer det sociale meget højt«, siger Negar Latifi.

LÆS OGSÅSkriv: Skal studerende have mere i SU?

Begge piger har fulgt debatten om de fattige studerende. På spørgsmålet, om hvorvidt de er fattige, svarer de begge nej.

»Man er fattig, når man ikke har råd til at lave de samme ting, som dem i ens omgangskreds har. I min omgangskreds er de fleste studerende«, siger Matilde Frandsen.

»Som studerende skal man bruge bøger, men det sociale er faktisk lige så vigtigt«, stemmer Negar Latifi i.

FÆLLES-LØG.  På kollegiet sparer de hver især penge, når der købes løg i kæmpe kiloposer.