Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 19. sep. 2012 KL. 11.59

Kurdere omringer byretten i København

Kurdiske demonstranter vil støtte anholdte landsmænd.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Cirka hundrede danskboende kurdere er mødt op foran Københavns Byret for at protestere imod anholdelserne af otte kurdiske mænd, der kræves varetægtsfængslet.

LÆS OGSÅPolitiet anholder otte for økonomisk støtte til terror

Mændene er sigtet for at have indsamlet 67 millioner kroner og formidlet op til 140 millioner til den kurdiske organisation PKK, der anses for at være en terrororganisation.

Demonstranter vil stoppe »hetz«
»Vi er overbeviste om, at det er den tyrkiske regering, der har bedt de danske myndigheder om at anholde vores venner«, siger en 31-årig kvinde, der hedder Figen, som er mødt op for at vise sin støtte til de otte mænd.

»Den tyrkiske regering er ude efter alle kurdere, og den vil blot ødelægge det sammenhold, vi kurdere har her i København, fordi det er et sted, hvor vi kan snakke kritisk om den tyrkiske stat«, tilføjer hun.

De mange demonstranter synger, holder taler og vifter med store gule flag med billedet af PKK-lederen Abdullah Öcalan, som afsoner en dom på livsvarigt fængsel i Tyrkiet.

'Stop tyrkisk racisme over for kurderne' står der på et store rødt banner, ligesom der på små sorte flag står 'Stop hetz mod kurdere'.

Forhør for lukkede døre
Dørene er lukket til grundlovsforhøret med de otte mænd. Senioranklager Jacob Buch-Jepsen argumenterede for, at det vil gå ud over efterforskningen, hvis dørene blev holdt åbne.

Både pressen og forsvarer argumenterede forgæves imod dørlukning.

LÆS OGSÅDommer lukker dørene i retsmøde om økonomisk støtte til terror

Der blev også nedlagt navneforbud, fordi flere af de sigtede er erhvervsdrivende og har et ry at tage hensyn til.

Mændene er i alderen 27 til 71 år, og syv af dem er tyrkiske statsborgere, mens den ottende er dansk statsborger.

Da de trådte ind i retslokalet tidligere på formiddag, klappede og jublede venner og familiemedlemmer, der havde fået adgang til retten.

ritzau