Situationen i et interimistisk backstageområde bag Folkemødets hovedscene i Allinge er et godt billede på, hvor svært det kan være at blive en del af SF-formand Pia Olsen Dyhrs inderkreds af rådgivere.
Her sad hun i op mod en time – i ly for pressen – efter sin partiledertale på Bornholm i sidste uge og talte på skift med ægtemanden Villy Dyhr, den mangeårige SF-rådgiver Claus Perregaard og partiets pressechef Sigrid Rasmussen, som Pia Olsen Dyhr kender fra tiden i SF Ungdom i 1990’erne.




























