En nat for et par måneder siden gav jeg op. Jeg tænkte, at det her aldrig ville stoppe. Det er svært at forklare, men jeg blev totalt omsluttet af et mørke. Jeg var klar til at dø. Det var ikke logisk. Men jeg lavede en eller anden form for håbløs beregning af, at mine børn ville få et bedre liv, hvis jeg ikke var der. Hvis han kom i fængsel for drab i 12-15 år, og jeg ikke var her mere, så skulle de ikke længere forholde sig til et liv i usikkerhed. Så var han væk. Hvis det var prisen for mine børns frihed, at jeg døde, var det det værd. Så langt ude var jeg«.
Sådan siger Evi Risdahl. I 2024 var hun leder af et jobcenter i Hobro, hvor en 35-årig mand så sig så vred på hende, at han gjorde hendes og hendes families liv til et helvede. Han truede hende med at «lave en Field’s– på hendes arbejdsplads, og han kimede hende ned med truende beskeder dag og nat. Familien levede i konstant alarmberedskab og angst. Evi Risdahl måtte blandt andet forberede flugtruter, sikre sin landejendom samt bede sine fire børn om at gå nye veje til skole. De fik overfaldsalarmer, og hun fandt senere ud af, at hendes ene søn sov med en kniv under sengen.
