Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 30. sep. 2012 KL. 12.39 opdateret 30. sep. 2012 KL. 13.31

14 køer dræbt efter påkørsel af lokaltog

Kun én ko overlever, da vestjysk koflok bliver påkørt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

14 ud af 15 køer er blevet dræbt, efter at et tog kørte ind i flokken lidt nord for Sig ved Varde i Vestjylland. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

»Fem køer dør på stedet, mens en dyrlæge på stedet efterfølgende har aflivet fem andre. Vi går nu og leder efter skadede dyr i området«, sagde vagtchef Michael Skaarup til Ritzau tidligere.

Men med flere aflivninger, er dødstallet nu oppe på 14.

»Den sidste ko slap med livet i behold«, siger vagtchefen.

Uheldet skete på en jernbanebro, og flere af køerne blev slynget op i luften og landede på vejen under broen.

Togdriften er forsinket
Der går op mod halvanden time, før der igen kører tog på strækningen mellem Varde og Skjern, oplyser Banedanmark.

»Vi kan ikke køre på strækningen, før vi har fået fjernet resterne. Der går nok op til halvanden time, før vi kan køre normal trafik igen«, siger togleder Keld Håndbæk til Ritzau.

Politiet regner med, at en dårlig indhegning er skyld i ulykken.

»Vi har haft fat i ejeren, og det må være en indhegning, som ikke har været lukket helt til«, fortæller Michael Skaarup.

Der er ingen af passagererne i toget, der har fået skader ved sammenstødet.

ritzau