I mange år har det været passé at snakke om klassesamfundet.

Men nye tal viser, at klassesamfundet lever i bedste velgående, og at forskellen mellem overklassen, der har en personlig indkomst på over 1,2 millioner kroner, og resten af befolkningen tilmed er vokset markant siden midten af 1980'erne. Godt hjulpet på vej af både borgerlige og socialdemokratiske regeringer.

Hvor den ene procent med de højeste lønninger i 1985 tjente 2,4 gange så meget som en fra arbejderklassen, så var forskellen i 2009 vokset til 3,9 gange.

LÆS OGSÅS-R-SF lukker øjnene for uligheden

»Danmark er ved at udvikle sig som USA og England. Overklassen har flere penge, bor mere afsondret, og deres børn har privilegeret adgang til de højere uddannelser«, siger Lars Olsen, der er medforfatter til den nye bog 'Det danske klassesamfund’, som beskriver den voksende ulighed i Danmark.

»Det er en generel opfattelse i den meningsdannende offentlighed, at klasseforskelle er gammeldags. For mange bør vores bog derfor være en øjenåbner. Det, som er gammeldags, er at sige, at klasseforskelle er gammeldags«, siger Lars Olsen.

Stadig mindre end i mange andre andre lande
Med til billedet hører dog, at klasse- og indkomstforskellene i Danmark er væsentlig mindre end i mange andre lande.

Hvor de rigeste 10 procent i USA tjener 14 gange så meget som de fattigste 10 procent, tjener de rigeste danskere kun 5 gange mere end de fattigste, viser beregninger fra den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD.

LÆS OGSÅUlighed er en bombe under middelklassen

Alligevel opfordrer OECD-økonom Wen-Hao Chen de danske politikere til at holde øje med den voksende ulighed.

»Hvis du sammenligner Danmark med andre lande, er der ingen tvivl om, at Danmark er noget nær perfekt. Men hvis du i stedet sammenligner med, hvordan situationen var tidligere, vil du se en alarmerende udvikling, der fortjener mere opmærksomhed«, siger han.

Regeringer øger uligheden
Imidlertid har de reformer, som de danske politikerne har vedtaget, siden finanskrisen ramte verden i 2008, kun bidraget til at øge ulighederne, fremgår det af beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Når reformerne er fuldt indfaset vil en overklassefamilie have næsten 30.000 kroner ekstra om året per familiemedlem. Mens underklassen, der udgøres af de 20 procent med de laveste indkomster, vil gå 5.300 kroner ned i indkomst.

LÆS OGSÅSunde danskere mobber de usunde

Den nuværende regering kan med rette sige, at andre af dens beslutninger, herunder afskaffelsen af fattigdomsydelserne, har haft en mere social profil. Men det ændrer ikke ved det overordnede billede, mener Lars Olsen.

»Det burde være en politisk opgave at mindske ulighederne. I stedet har man hældt benzin på bålet«, siger han.

Uddannelse sikrer lighed
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) anerkender, at der fortsat er store skel i Danmark, men økonomisk omfordeling skaber ikke i sig selv lighed:

»Uddannelse og lige muligheder følges ad. Derfor er den socialdemokratiske vision om danmarkshistoriens dygtigste generation vejen til et mere retfærdigt Danmark med reelt lige muligheder for flere«.

LÆS OGSÅ SF's skatteminister varsler mere ulighed næste år

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den borgerlige tænketank Cepos mener imidlertid ikke, at der er grund til at være bekymret over den voksende ulighed i Danmark.

»Det afgørende er, at vi også tager os godt af de svageste. Og det gør vi i Danmark«, siger han.

Desuden mener Mads Lundby Hansen, at det er værd at huske på, at den 1 procent bedst lønnede andel af danskerne betaler 8 procent af alle indkomstskatter. For de penge kan du ifølge Cepos' beregninger finansiere lønnen til 70.000 offentligt ansatte.