Hvis man som borger er utilfreds med den hjemmehjælp, man har fået tildelt af sin kommune, eller over et afslag på en handikapscooter, kan man klage til Det Sociale Nævn - og nævnets afgørelse kan ankes til Ankestyrelsen.

Men det er slut nu, hvis den reform, som regeringen lagde frem torsdag, bliver vedtaget.

I ældre- og handikaporganisationer er man i chok over udspillet, som betyder, at borgerklager fremover kun skal behandles i én samlet klageinstans i Ankestyrelsen, og at de sociale nævn og beskæftigelsesankenævn i de fem lokale statsforvaltninger forsvinder. Chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo kalder det »en klar udtynding af retssikkerheden«.

»Man blænder retssikkerhedsradaren, så besparelserne ude i kommunerne kan gennemføres gnidningsløst og tyst i forhold til den offentlige debat«, siger han.

Ankereformen er lig med »ankeafvikling«
Formanden for De Danske Handicaporganisationer, Stig Langvad, kalder ankereformen for »ankeafvikling« og vurderer, at juristerne i langt højere grad kommer til at dominere behandlingen af klager.

I de sociale nævn i dag sidder jurister og lægfolk - herunder repræsentanter for eksempelvis de handikappede - sammen og udvikler en praksis for, hvordan sagerne skal håndteres. I det nye system skal Ankestyrelsens jurister - enevældigt, mener Stig Langvad - tage stilling til, om en sag er principiel eller ej. Og kun hvis den er principiel, bliver den forelagt et panel, hvor der også sidder lægfolk.

»Men jurister har ikke kendskab til mødre med udviklingshæmmede børn eller unge med ADHD eller mennesker, der har mistet synet og har brug for en førerhund. Alligevel får de betydelig mere magt i det nye system«, vurderer de handikappedes formand.

Ifølge Stig Langvad vinder handikaporganisationerne cirka 30 procent af sagerne over kommunerne i de nuværende sociale nævn, »så det her er hamrende afgørende for retssikkerheden«.

Mere gennemsigtighed
Indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) afviser, at borgernes retssikkerhed forværres med den nye reform. Tværtimod vil det give en mere ensartet praksis, der vil komme større gennemsigtighed for borgerne, og sagsbehandlingstiden forkortes, mener ministeren. I dag tager det for eksempel 39 uger at få en sag behandlet ved beskæftigelsesankenævnet i én region og 10 uger i en anden.

Man fratager borgerne en klageinstans. Svarer det ikke til at afskaffe landsretten?

»Nej«, siger Margrethe Vestager.

Men hvordan kan man forbedre retssikkerheden ved at fjerne en klageinstans?

»Retssikkerheden ligger jo ikke kun i, at man kan klage, klage og klage. Den ligger også i, at der er en ensartet sagsbehandlingstid, og at det er den samme afgørelse, man får, uanset om man er sjællænder, fynbo eller midtjyde«, siger Vestager.

Bastionerne falder
I 2010 fik 937 borgere medhold i de sociale nævn i klager over social service som for eksempel hjemmehjælp. Det er dobbelt så mange som i 2008.

Olav Felbo fra Ældre Sagen opfatter den nye reform som et »led i en længere udvikling, hvor flere retssikkerhedsmæssige bastioner er faldet«. Han peger her blandt andet på, at et udvalgsarbejde mellem staten og kommunerne sidste år førte til, at de sociale nævn fik »et vink med en vognstang om«, at de skal tage mere hensyn til kommunernes økonomi, når de vurderer borgernes klagesager.

LÆS ARTIKEL87-årige Minna Jørgensen: »Jeg er så skuffet og ked af det«

I den forgangne uge tabte Ældre Sagen en retssag ved Østre Landsret om, hvorvidt Køge Kommune måtte reducere hjemmehjælpen til borgere udelukkende af hensyn til kommunekassen.

Langsommeligt og ressourcekrævende
Olav Felbo vurderer, at regeringens ankereform kan føre til, at endnu flere borgere vil rejse civilt søgsmål ved domstolene, hvis de mener, at afgørelser i kommunerne strider mod gældende lov.

»Men det er langsommeligt og ressourcekrævende. Det er helt urimeligt, at ældre mennesker, der ikke har så mange år igen, skal bruge det civile retssystem til at få afklaret så væsentlige spørgsmål«, siger han.

Både Venstre og Enhedslisten er positivt stemt over for store dele af regeringens reform, der indgår i finanslovsforhandlingerne med den effekt at spare små hundrede stillinger. Reformen får også betydning for skilsmissesager, idet der her kommer nye og forhøjede gebyrer.