Dagens finanslovsaftale fører nu til et usædvanlig hårdt internt opgør i Enhedslistens ledelse.

En række medlemmer af partiets hovedbestyrelse er stærkt utilfredse med det resultatet, som partiets forhandlere på Christiansborg opnåede.

LÆS OGSÅEnhedslisten stemmer ja, men »det er ikke godt nok«

»Vi har fået en lille smule til en lille gruppe. Til gengæld har vi solgt en anden gruppe og samtidig opgivet alle krav. Vi har ikke levet op til det, vi står for. Og det er en meget stor fejl«, siger medlem af hovedbestyrelsen Katrine Toft Mikkelsen.

Hun var en af ni, der stemte nej til aftalen, da den torsdag blev vedtaget af hovedbestyrelsens 25 medlemmer. 15 stemte ja. En var ikke til stede.

Det »ultimative« krav
Den højlydte frustration deles af en lang række HB-medlemmer, som Politiken har talt med.

Vreden skyldes blandt andet, at finansloven ikke medfører de markante ændringer for truede dagpengemodtagere, som Enhedslistens top i månedsvis har stillet som betingelse for at medvirke.

Kritikerne finder det langtfra tilstrækkeligt, at ledige, der mister dagpengene i første halvdel af 2013, garanteres en ydelse svarende til kontanthjælp i seks måneder, hvis de påbegynder en uddannelse.

LÆS OGSÅEL: Vi accepterer ikke Corydons punktum for dagpengesnak

Også hovedbestyrelsesmedlem Pia Boisen stemte nej.

Hun mener, at partiet skulle have holdt fast i det »ultimative« krav, som finansordfører Frank Aaen fremsatte i starten af oktober; nemlig at alle udfaldstruede skulle garanteres et forsørgelsesgrundlag i hele 2013.

»Når vi fraviger det, har det konsekvens for de mennesker, der regnede med os, da vi sagde, at det var ultimativt«, siger hun.

Enhedslisten har mistet sin uskyld
Ifølge flere hovedbestyrelsesmedlemmer er finansloven et brud på en central partibeslutning fra 2010 om, at Enhedslisten ikke kan lægge stemmer til en finanslov, der opsummerer et års nedskæringer med de borgerlige partier.

Nu ønsker flere et opgør med hovedbestyrelsens sammensætning på næste årsmøde.

»Jeg opfatter det som et stort svigt i forhold til vores idealer. Man må få valgt ny en hovedbestyrelse, der lever op til sit ansvar og partiets beslutninger«, siger hovedbestyrelsesmedlem Bjarne Thyregod, der bakkes op af Mikael Hertoft og Hans Jørgen Vad.

LÆS OGSÅCirka hver tredje EL’s hovedbestyrelse stemte nej tak

Ifølge Robin T. Pettitt, der forsker i den danske venstrefløj ved Kingston University i London, markerer finanslovsaftalen et vendepunkt for Enhedslisten.

»Opgøret har været undervejs et stykke tid, og nu har finansloven så virkelig udstillet splittelsen i partiet. Med denne finanslov har Enhedslisten i høj grad mistet sin uskyld. Dette er det hårde kompromis, som de var tvunget til at gå med til. Nu er de ikke længere ’rene’ socialister«, siger Robin T. Pettitt.

Et dilemma
Næstformand i folketingsgruppen Pernille Skipper mener ikke, at partiets finanslovsforhandlere har svigtet.

»Der er ikke nogen tvivl om, at Enhedslisten har stået i et dilemma. Regeringen har været ekstremt stejl, og problemet er ikke løst. Det skaber selvfølgelig uenighed i vores parti«.

LÆS OGSÅ Kommentator: Surt år venter regeringen

»Vi har rykket os rigtig langt i de forhandlinger, for vi har stået over for en regering, der var mindre villig til at gøre noget for de arbejdsløse, end vi troede, den ville være«, siger Pernille Skipper.