»Det her skal ikke udvikle sig til en skyttegravskrig«.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) ved godt, at det er ømtåleligt emne, han og børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) har taget fat på.

»Forældre elsker jo at se, når deres børn pludselig kan noget, de ikke kunne før. Det er jo ikke sådan, at vi vil lave en vuggestuens afgangseksamen, men børnene kan få mere eller mindre ud af den leg, de har«, forklarer han.

Regeringen vil reformere pædagoguddannelsen. I Politikens Kronik i dag fremhæver de to ministre sammen med social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) en forbedret pædagoguddannelse, som på lang sigt kan nedbryde den negative social arv, hvor hver sjette elev efter 9. klasse er så fagligt svag, at han eller hun ikke kan tage en ungdomsuddannelse.

Næsten alle skal kunne tage en ungdomsuddannelse
»Børn fødes ikke som 7-årige, når de begynder i skole. Derfor er vi nødt til at tænke det her førskoleelement med, hvis vi skal nå målsætningen om, at næsten alle er i stand til at tage en ungdomsuddannelse«, siger Østergaard.

Fremtidens pædagoger skal se sig selv som en del af arbejdet med at bryde den stilstand, der har været i kampen mod social arv, påpeger han: »At give børnene en bedre start betyder, at vi nemmere kan hindre, at de får problemer senere i livet. Pædagogernes rolle er en krumtap i arbejdet på at skabe den bedst uddannede generation nogensinde«.

Sammen med Morten Østergaard mener Christine Antorini, at initiativet er et »kvantespring i bestræbelsen på at bryde den negative sociale arv«.

»Det debatteres, om det er ondt at arbejde med læsning med børn. Men det kommer jo an på hvordan, for det betyder sindssygt meget, hvis forældre læser lidt med deres børn og udvikler deres sprog. Og når vi nu ved, at det betyder så meget, skal det selvfølgelig sættes i spil så tidligt som muligt. Ikke at vi skal skolificere, men leg og læring er bare meget vigtigt, og vi skal huske på, at børn er nysgerrige. De vil gerne lære«, siger hun.

LÆS KRONIKENVeluddannede pædagoger er alfa og omega

De to ministre ønsker også at nedbryde de skel, som de mener, der hersker mellem lærere og pædagoger.

»Vi skal gøre op med opdelingen af, at pædagogerne tager sig af leg og trivsel, og at lærerne tager sig af undervisningen. Det understøtter hinanden. Vi ved fra indskolingen, at det gør stor gavn, når lærere og pædagoger samarbejder i indskolingen«, forklarer Antorini.

»Fremtidens pædagog skal være en naturlig del af et team sammen med lærerne på en skole. Der kan også være en socialpædagog eller socialrådgiver, for vi tænker i børnenes samlede liv. Det er nogle aktiviteter, som kan flytte børnene, og det skal vi have ind i uddannelsen«.

Pædagoger uddannes i dag til blandt andet vuggestuer, børnehave, fritidshjem og voksenpædagoger. Skal der mere specialisering til?

»Ja. Blandt andet i vuggestuepædagogik, som har haft meget lidt bevågenhed. Næsten alle børn begynder i en vuggestue, og holdningen er, at bare der er trygt og godt, er alt fint. Det skal være trygt og godt, men småbørn er faktisk meget åbne for læring, og det er blevet forsømt og kan godt tåle et løft«, siger hun.

Det skal være sværere
Hvad er det, pædagogerne skal gøre for vuggestuebørn, som de ikke gør i dag?

»Man kunne lave idrætsvuggestuer, hvor der er fokus på motorik. Når børnene kommer som 1-årige og er bittesmå pøller, som tumler rundt, kan en skarp pædagog arbejde med eksempelvis balance og kost. Der skal være lige så meget fokus på læring for 0-2-årige som for 3-6-årige«, mener Antorini og kommer med et eksempel mere:

»It-pædagogik er også noget, som i dag slet ikke er en del af uddannelsen. Der sker langt om længe en masse i folkeskolen, hvor man tænker it ind i undervisningen. Men det er slet ikke nævnt i pædagoguddannelsen. Man har ikke fået inddraget nye læringsmetoder, som er dukket op i forlængelse af ny teknologi. Børn er på internettet og spiller computerspil, men det er bare ikke en del af den pædagogiske praksis. Det duer ikke«.

Er der plads til alt det i pædagoguddannelsen?

»Der vil blive fyldt mere på, i forhold til hvad der er i dag. Men det fornøjelige er, at det faktisk også er det, de studerende efterlyser. De ønsker ikke at surfe let igennem uddannelsen. De vil mødes af flere udfordringer«, svarer Østergaard.

LÆS OGSÅBørn arver forældrenes kontanthjælp

»Vi skal stille højere faglige krav, så det bliver sværere at blive pædagog. Det er det, de studerende selv efterspørger – de vil gerne have mest muligt med sig. Nyuddannede pædagoger føler ikke, at de er tilstrækkeligt klædt på til det, de møder i praksis. Så det er praksis og bedre praktik, vi skal have fokus på. Ikke det akademiske, for der er niveauet højnet de seneste år – men på et abstrakt niveau langt fra virkeligheden«.

»Der bliver forsket meget i børn, og vi bliver hele tiden klogere på børns udvikling. Det skal overføres til uddannelsen, så nye pædagoger kan tage det til sig«, siger Morten Østergaard.