Leder af<i>pap</i>

Regeringens pædagogindsats falder på et tørt sted

Lyt til artiklen

Heldigvis bliver vi mennesker klogere og klogere. I går skrev tre ministre en klog Kronik om, hvordan vi bedst kan hjælpe vores børn til at blive klogere. De inviterer nu til debat om, hvordan vi fremover skal indrette pædagoguddannelsen, så vi får flere børnekompetente mænd og kvinder ud i daginstitutionerne. LÆS KRONIKVeluddannede pædagoger er alfa og omega Ræsonnementet er, at der i dag bliver stillet for få faglige krav til de pædagogstuderende: Der er for få undervisningstimer, kvaliteten er for ringe, og det er demotiverende for de unge, at studierne er så lette at komme igennem. Det er da klar tale om en uddannelse, der trænger til at blive taget kærligt ved hånden. I dag ved vi, at den pædagogiske indsats bliver mere slagkraftig, jo tidligere man sætter ind. De første fem år er simpelt hen de vigtigste.

Det er nyt for de fleste, men det er faktisk her, man lægger grunden til videre læring. Og får man ikke lagt den - som det nærmest sker per automatik i overskudsramte hjem - risikerer man, at al videre læring bliver én lang rejse op ad bakke. I dag er der alt for mange, der tager turen op ad bakke. Næsten hver sjette 9.-klasse-elev er i dag så fagligt svag, at han eller hun ikke kan tage en ungdomsuddannelse. Disse børn og unge møder nederlag på nederlag - og det kan hverken de eller samfundet være tjent med. Det er muligt, at der fortsat findes dem, der får stritskæg og ståpels, når politikere taler om 'læring' i vuggestuer og børnehaver. Men måske har de bare aldrig forstået, at der ikke er nogen principiel modsætning mellem leg og læring. For når man som 0-årig for første gang sætter fod eller knæ i en dansk daginstitution, skal man helst møde nogle veluddannede voksne, som tilrettelægger lærende pædagogiske forløb, reflekterer over, hvordan de virker, og følger op på det potentiale, hvert enkelt barn rummer.
LÆS OGSÅ
6.525 daginstitutioner skal slås om 1.500 pædagoger Man skal alt i alt være rundet af en særlig børneforståelse, hvis man skal være decideret uenig i ministrenes Kronik. Til gengæld kan man undre sig over det, der ikke står i Kroniken. Bedre uddannelse kan nemlig ikke stå alene. 00'ernes nedskæringspolitik har skåret flere tusinde pædagogstillinger bort - alt imens der er blevet mange flere tusinde børn. Der er altså et gigantisk mismatch mellem antallet af pædagoger og omfanget af de politiske ambitioner - og hvis regeringen for alvor vil skabe en ny start for de tusindvis af børn, der ellers går svære tider i møde, må den være klar til at sende flere voksne ind på gul stue. Vi er nu så kloge, at vi ved, indsatsen kommer flerfold tilbage. Så det er bare om at komme i gang.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her