Moran Jacob har ikke noget talepapir med, for han taler fra hjertet, siger
han.
Den 16-årige fyr fra Nørrebro ser lille ud oppe bag ved pulten i festsalen på
Københavns Rådhus, men hans historie fylder hele salen. Med en muslimsk far
og en jødisk mor er han det, han selv kalder en »blanding«, men da han gik i
folkeskole på Nørrebro, var det den jødiske halvdel, som fyldte mest.
Da han som helt lille indledte skolegangen på en muslimsk privatskole, blev
han nemlig mobbet med sine jødiske aner og måtte ikke holde frikvarter med
de andre børn.
Mobbet gennem hele grundskolen
Senere skiftede han til en folkeskole, også på Nørrebro, men her blev det
ikke bedre. Tværtimod. Da det kom frem, at hans mor er jøde og fra Israel,
blev han drillet og chikaneret, og turde ikke gå hjem fra skole alene.
En enkelt aften, da han gik i ottende klasse, blev han angrebet af nogle
drenge fra skolen, der stak ham i benet med en hobbykniv.
LÆS OGSÅ Nørrebro-skoleledere afviser
problem med jødemobning
Den der kommentar om, at det er en fis i en hornlygte ? det var den, der fik
mig til at komme her
Moran Jacob, 16 år, fra Nørrebro
Det er ikke engang to år siden, at han blev overfaldet, og Moran Jacob
fortæller sin historie lidt nervøst, med små udfald i stemmen. Men han vil
have den ud, siger han, og slår pegefingeren i pulten, så mikrofonen
sender en kradsende lyd ud i den gamle sal med parketgulve og høje paneler.
»Hvis jeg får børn, skal de ikke være bange for at gå i skole på Nørrebro«,
slår han fast.
Det startede med en skoleleder
Det er lige præcis historier som Moran Jacobs, der er årsag til, at omkring
200 mennesker har bevæget sig igennem sneen og frem til høring på Rådhuset,
hvor vinterjakkerne nu hænger over stoleryggene, mens der lyttes til
historierne fra pulten.
LÆS LEDER Medierne vendte historien om
mobning af jødiske børn på hovedet
Temaet er chikane af jødiske borgere i København, og anledningen er debatten
for to uger siden, hvor skoleleder på Nørrebro-skolen Rådmandsgades Skole,
Lise Egholm, blev citeret for at sige, at hun frarådede jødiske forældre at
lade deres børn gå i skole i »det her område«.
Senere erklærede hun, at sagen blev »blæst op til et kæmpe problem«, som ikke
havde hold i virkeligheden, og at det i virkeligheden var »en fis i en
hornlygte«.
LÆS OGSÅ Skoleleder trækker i land:
Jødemobning er en fis i en hornlygte
Men problemet eksisterer. Sådan lyder det igen og igen fra talerstolen.
Jonathan Cohn fra Mosaisk Trossamfund opridser foreningens egen statistik
over antisemitiske hændelser, der tæller 40 episoder alene fra 2012, lige
fra overfald til hærværk og verbale udfald rettet mod jøder.
Ikke alt registreres
Da han er færdig med at gennemgå sine overheads, hvisker 59-årige Linda
Herzberg med opsat krøllet hår og islandsk sweater til politiken.dk:
»Og jeg har slet ikke fortalt dem om mine hændelser«.
Hun arbejder på en skole for udsatte unge, der ligger på Østerbro. Her har hun
blandt andet fået at vide, at jøder skal »nakkes«, ligesom hun for nylig fik
at vide af en af drengene på skolen, at »de der fucking jøder, de lyver så
meget«.
Nu sidder hun her og nikker opbakkende, når andre fortæller om overfald på
deres sønner og døtre.
Samtidig ønsker hun dog ikke, at problemet blæses for stort op, og når talen
på podiet bliver en tand for politisk, stønner hun lidt og mumler »kom nu
videre«.
Føler sig stadig utryg på Nørrebro
Det er den konservative leder i København, Rasmus Jarlov, der har taget
initiativ til høringen, og han erklærer blankt, at han bliver rørt af at
høre de mange personlige fortællinger.
LÆS KOMMENTAR FRA JARLOV Mobning af jødiske
børn blev bevidst fortiet
Det er der også mange i salen, der gør, og hver historie bliver mødt med tunge
klapsalver, ofte med hænderne i ansigtshøjde. Mange fra talerstolen oplyser
kun deres fornavn, og flere tilhørere dækker ansigterne, når pressen retter
kameraerne mod tilskuerrækkerne.
Utryg i sin egen bydel
For 16-årige Moran Jacob var det også en overvindelse at stå frem, selv om de
dårlige oplevelser stort set er fortid. Han tilbragte niende klasse på en
folkeskole på Østerbro, hvor han fik lov til at være i fred, og er nu glad
for at gå i gymnasiet.
Alligevel er det af og til en prøvelse at gå rundt i hans egen bydel,
fortæller han politiken.dk, da han efter sin tale lige skal »trække vejret«
uden for den fyldte sal.
»Jeg føler mig stadig utryg på Nørrebro. Når jeg går nogle bestemte steder, så
går jeg ligesom mere lukket«, fortæller han og illustrerer med optrukkede
skuldre, hvordan man forsøger at gøre sig selv og sit ophav usynligt, når
man går visse steder i den københavnske bydel.
LÆS OGSÅ Palæstinensere: Forskruede
hoveder chikanerer jødiske børn
»Jeg har ar. Ikke på kroppen, men på sjælen«, siger han.
Han har våde øjne, men han kan slet ikke lade være med at smile, mens han
bliver interviewet. Så lettet er han over at have overstået at skulle
fortælle om sig selv. Men bag det venlige ydre gemmer der sig stadig en
vrede:
»Den der kommentar om, at det er en fis i en hornlygte – det var den, der fik
mig til at komme her«, slår han fast.
16-årig jøde: »Jeg føler mig stadig utryg på Nørrebro«
Høring om chikane af jøder i København opridser talrige eksempler på antisemitisme.
Høring. Der var fuldt hus under høringen om chikane af jøder i København. - Foto: LEHMANN MARTIN
Moran Jacob har ikke noget talepapir med, for han taler fra hjertet, siger han.
Den 16-årige fyr fra Nørrebro ser lille ud oppe bag ved pulten i festsalen på Københavns Rådhus, men hans historie fylder hele salen. Med en muslimsk far og en jødisk mor er han det, han selv kalder en »blanding«, men da han gik i folkeskole på Nørrebro, var det den jødiske halvdel, som fyldte mest.
Da han som helt lille indledte skolegangen på en muslimsk privatskole, blev han nemlig mobbet med sine jødiske aner og måtte ikke holde frikvarter med de andre børn.
Mobbet gennem hele grundskolen
Senere skiftede han til en folkeskole, også på Nørrebro, men her blev det ikke bedre. Tværtimod. Da det kom frem, at hans mor er jøde og fra Israel, blev han drillet og chikaneret, og turde ikke gå hjem fra skole alene.
En enkelt aften, da han gik i ottende klasse, blev han angrebet af nogle drenge fra skolen, der stak ham i benet med en hobbykniv.
LÆS OGSÅ Nørrebro-skoleledere afviser problem med jødemobning
Det er ikke engang to år siden, at han blev overfaldet, og Moran Jacob fortæller sin historie lidt nervøst, med små udfald i stemmen. Men han vil have den ud, siger han, og slår pegefingeren i pulten, så mikrofonen sender en kradsende lyd ud i den gamle sal med parketgulve og høje paneler.
»Hvis jeg får børn, skal de ikke være bange for at gå i skole på Nørrebro«, slår han fast.
Det startede med en skoleleder
Det er lige præcis historier som Moran Jacobs, der er årsag til, at omkring 200 mennesker har bevæget sig igennem sneen og frem til høring på Rådhuset, hvor vinterjakkerne nu hænger over stoleryggene, mens der lyttes til historierne fra pulten.
LÆS LEDER Medierne vendte historien om mobning af jødiske børn på hovedet
Temaet er chikane af jødiske borgere i København, og anledningen er debatten for to uger siden, hvor skoleleder på Nørrebro-skolen Rådmandsgades Skole, Lise Egholm, blev citeret for at sige, at hun frarådede jødiske forældre at lade deres børn gå i skole i »det her område«.
Senere erklærede hun, at sagen blev »blæst op til et kæmpe problem«, som ikke havde hold i virkeligheden, og at det i virkeligheden var »en fis i en hornlygte«.
LÆS OGSÅ Skoleleder trækker i land: Jødemobning er en fis i en hornlygte
Men problemet eksisterer. Sådan lyder det igen og igen fra talerstolen. Jonathan Cohn fra Mosaisk Trossamfund opridser foreningens egen statistik over antisemitiske hændelser, der tæller 40 episoder alene fra 2012, lige fra overfald til hærværk og verbale udfald rettet mod jøder.
Ikke alt registreres
Da han er færdig med at gennemgå sine overheads, hvisker 59-årige Linda Herzberg med opsat krøllet hår og islandsk sweater til politiken.dk:
»Og jeg har slet ikke fortalt dem om mine hændelser«.
Hun arbejder på en skole for udsatte unge, der ligger på Østerbro. Her har hun blandt andet fået at vide, at jøder skal »nakkes«, ligesom hun for nylig fik at vide af en af drengene på skolen, at »de der fucking jøder, de lyver så meget«.
Nu sidder hun her og nikker opbakkende, når andre fortæller om overfald på deres sønner og døtre.
Samtidig ønsker hun dog ikke, at problemet blæses for stort op, og når talen på podiet bliver en tand for politisk, stønner hun lidt og mumler »kom nu videre«.
Føler sig stadig utryg på Nørrebro
Det er den konservative leder i København, Rasmus Jarlov, der har taget initiativ til høringen, og han erklærer blankt, at han bliver rørt af at høre de mange personlige fortællinger.
LÆS KOMMENTAR FRA JARLOV Mobning af jødiske børn blev bevidst fortiet
Det er der også mange i salen, der gør, og hver historie bliver mødt med tunge klapsalver, ofte med hænderne i ansigtshøjde. Mange fra talerstolen oplyser kun deres fornavn, og flere tilhørere dækker ansigterne, når pressen retter kameraerne mod tilskuerrækkerne.
Utryg i sin egen bydel
For 16-årige Moran Jacob var det også en overvindelse at stå frem, selv om de dårlige oplevelser stort set er fortid. Han tilbragte niende klasse på en folkeskole på Østerbro, hvor han fik lov til at være i fred, og er nu glad for at gå i gymnasiet.
Alligevel er det af og til en prøvelse at gå rundt i hans egen bydel, fortæller han politiken.dk, da han efter sin tale lige skal »trække vejret« uden for den fyldte sal.
»Jeg føler mig stadig utryg på Nørrebro. Når jeg går nogle bestemte steder, så går jeg ligesom mere lukket«, fortæller han og illustrerer med optrukkede skuldre, hvordan man forsøger at gøre sig selv og sit ophav usynligt, når man går visse steder i den københavnske bydel.
LÆS OGSÅ Palæstinensere: Forskruede hoveder chikanerer jødiske børn
»Jeg har ar. Ikke på kroppen, men på sjælen«, siger han.
Han har våde øjne, men han kan slet ikke lade være med at smile, mens han bliver interviewet. Så lettet er han over at have overstået at skulle fortælle om sig selv. Men bag det venlige ydre gemmer der sig stadig en vrede:
»Den der kommentar om, at det er en fis i en hornlygte – det var den, der fik mig til at komme her«, slår han fast.
Se også
Nu udklækkes lærere uden styr på stavningen
Dansklærerforening revser eksamensform på læreruddannelsen.
Skrot planerne om at bygge på danske kyster
Flere planlægger deres egen begravelse
Stadig flere danskere sparer op eller forudbetaler til deres begravelse.
Forskning: Hackere kan hjælpe virksomheder
Mange virksomheder bør udnytte hackerkulturen, siger danske forskere.
Italiensk turist er fundet i god behold efter tre dage
En 36-årig autistisk mand, der forsvandt fra sin far fredag, er fundet i god behold på Nørrebro i København.
Eksperter: Lysten til sex kommer ikke bare fra oven
V kritiserer S for at være for udlændingeskrappe
Vi må tage Ombudsmands kritik af forholdene for personer på tålt ophold alvorligt, siger Venstre.
Fuld russer smadrer mole og kaj i Assens
Kaptajnen på et 6000 ton tungt fragtskib var så fuld, at han sejlede ind i både mole og kaj på Fyn.
99 procent af de ældre i København får forkert medicin
V kritiserer S for at være for udlændinge-skrappe
Vi må tage Ombudsmands kritik af forholdene for personer på tålt ophold alvorligt, siger Venstre.
99 procent af de ældre i København får forkert medicin
Farmaceuter gennemgik medicinering af mere end 1.800 plejehjemsbeboere.
Eksperter: Lysten til sex kommer ikke bare fra oven
Vi vil helst have spontan sex, men til en vis grad skal det planlægges, siger fagfolk.
Læs også: Monogami strider mod vores natur
Kort og hot: Sådan bevarer du gnisten. Måske
Ny mystisk flyulykke får endnu flere til at søge hjælp for flyskræk
Flere vil fravælge at rejse til Asien som følge af QZ8501-flyets forsvinden, siger psykolog.
Læs også: Efterforskningen af det forsvundne fly fortsætter på land
Overblik: De største flyulykker i 2014
DHF beklager udtalelse om Jan Pytlick
Forskning: Hackere kan hjælpe virksomheder
Flere planlægger deres egen begravelse
Stadig flere danskere sparer op eller forudbetaler til deres begravelse.
Sejlere er kåret som Årets Fund i dansk idræt
Fodboldspilleren Pierre Emile Højbjerg blev kåret som nummer to ud af 10 talenter.
TV: Se uddelingen af Årets Fund-prisen
Årets Fund 2013: Noget om guldmedaljer, dybfrostpizzaer, Maribo og at være maler
Årets Fund 1989: »Jeg har mest respekt for dem, der aldrig vandt«