Bandekonflikten i 2008 har været med til at gøre det, der førhen var lokale gadebander, langt mere professionelle.
Samtidig har banderne udviklet sig til at være det tillokkende alternativ til unge mænd, der efter folkeskolen står stemplet som dårligt uddannede og uden en plads i samfundet.
Resultatet er, at vi i dag må vænne os til de skyderier, som følger af bandernes opgør med hinanden.
Det mener journalisten og sociologen Aydin Soei, som har skrevet to bøger om kriminelle unge på Nørrebro.
»Jeg tror desværre, at vi skal vænne os til, at der bliver skudt i gadebilledet i Danmark«, siger han.
LÆS OGSÅ Politiet slår til mod 42 banderelaterede adresser
»Desværre tror jeg, at det er en del af virkeligheden nu. Det gode er, at så kan vi tage den derfra. Måske skaber det mindre frygt at erkende, at det er dér, vi er - og så finde ud af, hvordan vi løser problemet«, mener han.
»En anden årsag er, at der er så mange våben i omløb. Før blev små konflikter afgjort ved nævekampe. I dag trækkes der ofte et våben«, siger Soei.
Bandekrig gav mere professionelle bander
Soei ser de nuværende bandeproblemer som en følge af den bandekonflikt, der i 2008 rasede mellem rockerne og gadebanderne.
Det var løst sammensatte grupper af unge, som havde det til fælles, at de alle boede i en bestemt bydel.
LÆS MERE
Bødskov: Vi kender 10-15 eksempler på bandepatruljer»2008 kickstartede en professionalisering i de kriminelle grupper, der tidligere var løst funderet. De bander, der i medierne er blevet kaldt indvandrerbander, er gået fra at være baseret omkring lokalområder til i højere grad at blive professionelle enheder, der er inspirerede af Hells Angels og Bandidos«, konstaterer han.
Lokal forankring afløst af bredere fællesskab
Aydin Soei fortæller, at det blandt andet illustreres af udviklingen i kvarteret omkring Blågårds Plads på Nørrebro i København. Her var det tidligere det lokale sammenhold, som dannede grundlaget for det, der blev kaldt Blågårds Plads-banden.
»Det har tidligere været det, der adskilte gadebanderne fra Hells Angels og Bandidos«.
Politiet: Hævn og æresbegreber driver bandekrigI dag kan udefrakommende også blive en del af bandefællesskabet.
»Nu kan jeg pludselig se alle mulige unge, som jeg ikke har set før, herinde. Det er blevet lettere for unge at blive inkluderet i et bandefællesskab. Man byder unge fra andre områder velkommen«, forklarer den københavnske sociolog og journalist.
Banderne markerer sig
Den ændring af bandesammensætningen har også ført til et mere organiseret hierarki blandt medlemmerne.
»Før forsøgte de at undgå synlige tegn på, at de var en del af en bande. Nu er der lavet rygmærker, hvor man tydeligt markerer, at man er en del af den kriminelle bande«, siger Aydin Soei.
Blågårds Plads-gruppen har været førende i den udvikling. Den har tidligere samarbejdet med Hells Angels og har udviklet et syn på omverdenen og æren, som kendes fra rockerbanderne.
LÆS MERE
Ekspert: Bekæmp bander med hjælp fra lokalsamfundet»Det er de samme værdier. Han har en gruppe, der har opskruede maskulinitetsidealer, hvor man forsvarer hinandens ære og klubben«, forklarer bandekenderen.
Det miljø tiltrækker unge, der føler sig opgivet af samfundet.
»Både gadebanderne og bikerbanderne kan levere en subkulturel anerkendelse«, siger Soei.
Manglende kundskaber
Når det gælder tosprogede unge mænd, så forlader mange folkeskolen uden at kunne læse og forstå en avis.
»Især gadebanderne får fat i mange af de her drenge, som føler, at de befinder sig lavt i samfundets hierarki, fordi de ikke har fået lært det, de skulle i storbyens skoler. Imens rekrutterer Hells Angels og Bandidos taberdrengene i provinsen«, forklarer han.
LÆS ARTIKEL
Topfigur i ny bandegruppering: Vi er et broderskab»I de udsatte boligområder opstår der værdier og subkulturer, der forstærker de her forskelle. Man føler ikke samme solidaritet i forhold til at overholde loven. Det er gruppen, der er alfa og omega - og så kan resten af samfundet rende og hoppe«.
Derfor kan det være vanskeligt at få unge, som er på vej ind i bandemiljøerne, bragt på ret køl.
»Det er hele deres identitetsgrundlag, man hiver bort fra dem«, forklarer Aydin Soei.
»Så når politikerne kalder vore udsatte boligområder for ghettoer, bliver vi bombet tyve år tilbage«.
En af de udfordringer, der skal løses for at standse tilgangen til de kriminelle bander, er den opfattelse af muligheder eller mangel på samme, de unge deler. De bilder sig selv og hinanden ind, at de ikke har andre muligheder end at tilslutte sig banderne.
De ser ikke, at der er alternativer, og at de fleste unge får uddannelser og tilkæmper sig en plads i samfundet.
Flere unge flygter fra bander i konflikt»De her unge benytter sig af fortællinger, der kan blive selvopfyldende. Fra samfundets side kan man fra barnsben fortælle dem, at de fleste klarer sig godt. At du ikke er en undtagelse, hvis du bliver ingeniør«, siger Soei.
»Kig på pigerne. En af grundene til, at de klarer sig godt, er, at de har opbygget den modsatte fortælling: At uddannelse er vejen frem og at den skaber frihed«, fortsætter han.
»Uddannelse skaber også frihed blandt drengene. Hvis man gør dem opmærksom på, at de er mønsterbrydere, netop hvis de bliver kriminelle og ikke omvendt, så kan de ikke længere bruge deres baggrund som forklaring på, at de klare sig dårligt, og at de bliver kriminelle«.
Job og uddannelse beskytter mod bandekulturen
Netop skolegang eller et arbejde er med til at adskille unge med indvandrerbaggrund fra de gadebandemedlemmer, der nu er involveret i bandekrigen.
LÆS MERE
Bandeopgør er blevet hårdere»De unge siger til mig, at hvis der for eksempel bliver skudt i deres bydel, så bliver der ikke lagt pres på dem, der er kommet ind på handelsskolen eller er i job. Presset er større på dem, der er arbejdsløse og som ikke er kommet videre efter folkeskolen«, konstaterer den københavnske journalist.
Derfor er det efter Aydin Soeis vurdering vigtigt at sikre, at de unge, der får en uddannelse, bliver boende i lokalmiljøet og dermed viser, at det er muligt at vælge en anden vej end den, der fører ind i bandemiljøet.
'Mødre for fred' samles imod meningsløs vold i KøbenhavnDet sker på Nørrebro, hvor lillebrorgenerationen kan se andre forbilleder, mens de uddannede unge fra udsatte boligområder som Vollsmose i Odense og i Tingbjerg i København flytter væk.
»Det forstærker tendensen til en gangsteridentitet, for det er ikke ingeniørerne, de ser i gadebilledet«.
Utilstrækkelig indsats for mangfoldighed
I Københavns Kommune har man forsøgt sig med en såkaldt fleksibel udlejning, hvor mennesker med arbejde eller uddannelse kan springe boligventelisterne over.
»Men der har været en tendens til, at det blev jyske studerende, der brugte det som springbræt til at komme ind på boligmarkedet. De flytter hurtigt videre. Det bidrager ikke til stoltheden i området. Det er ikke lykkedes med børnefamilier, selv om det ofte er dem, der bidrager mest til lokalområdet«, påpeger Aydin Soei.
Ingen samlet indsats
Et problem, der i blandt andet Københavns Kommune efter Soeis opfattelse har været medvirkende til at bandemiljøets vækst, er de mange projekter og aktører, der hver især kæmper om bevillinger, som køer et par år og så standses igen.
Samt den omstændighed, at de unge uuddannede tabes, når de ikke længere hører under børne- og ungdomsforvaltningen og dens klubmiljø.
»Så forsvinder de fuldstændigt ud af systemet. Man interesserer sig ikke rigtigt for dem, medmindre de begår en kriminel handling. De ender under socialforvaltningen, når de for alvor fucker op«, finder han og foreslår en mere fokuseret indsats: »Man skal have en højere grad af samarbejde og fleksibilitet i kommunerne.«
Problemet illustreres af den omstændighed, at for mange unge overlades til sig selv.
»I København har det i årevis været et problem, at man har mange unge i den skolepligtige alder, som ikke er i et skoletilbud. Det bidrager til selvbilledet af, at man er dem, andre ikke vil lege med«
Utilfreds med signalpolitik
Overborgmester Frank Jensen (S) har som en reaktion på bandekonflikten meddelt, at nu vil kommunen have kortlagt bandemedlemmerne.
LÆS ARTIKEL
Nørrebro-beboere er rystede over seneste skudopgør»Jeg bliver irriteret og betragter det som signalpolitik. Den viden har man. Problemet er, hvordan man skal reagere på det«, lyder reaktionen fra bandekenderen.
Kommunerne kæmper med opgaven
Spørgsmålet er ifølge Aydin Soei, om kommunerne overhovedet kan komme de kriminelle subkulturer til livs.
»Jeg er meget fristet til at sige nej, når det her kan fortsætte år efter år. Men grunden til, at jeg tøver er, at det er så komplekst. Hvordan skal man håndtere dem, der er blevet en del af de her fællesskaber og hvordan hindrer man tilgangen? Det er en opgave, som kommunerne har meget svært ved at løfte«
Skilte skoleverdener
Soei giver to bud på hovedårsager til, at det er gået så galt, som det er, i blandt andet København.
»Folkeskolerne er så opdelte, at det er svært at vende udviklingen. Det virker ofte allerbedst at flytte skolegrænserne. Så får du en helt anden social sammensætning. Men det bruger man sjældent, for så kommer der protester fra den store middelklasse. Man har været for berøringsangste i forhold til at ændre skoledistrikter«
Boligområder blandes ikke
Et andet middel kan være at ændre på beboersammensætningen i de udsatte boligområder og sikre, at de bliver mere blandede end tilfældet er i dag.
LÆS ARTIKEL Halvdelen af beboerne i almene boliger er uden arbejde
»Det her handler også om, at vi har haft en skæv anvisning siden 1970'erne«, vurderer han og konkluderer: »Jeg har svært ved at se, at man kan skrue tiden tilbage til før 2008. Men det er ikke det samme som at sige, at man ikke kan bekæmpe fænomenet«.
»Der vil altid være idioter, der skyder på hinanden. Men jeg tror, at vi som samfund kan stække fødekæden til banderne«, siger han.
Løsningen ligger ifølge den københavnske sociolog og journalist i de valg, kommunerne træffer: »Det handler om, hvad vi stiller op med vor boligpolitik og med vor skolepolitik«.
fortsæt med at læse
