Ryk de ressourcestærke frem i boligkøen, og afvis dem uden arbejde. Det er nogle af de redskaber, som kommuner og boligselskaber har fået de seneste år i kampen mod ghettoer. Men de gode intentioner og redskaberne modvirkes i nogen grad af, at kommunerne ofte anviser de svageste til en bolig i de mest udsatte boligområder. Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Rapporten bygger blandt andet på spørgeskemaer til forretningsførere i godt 1.000 boligafdelinger og 70 kommuner. »Kommunerne kan kun anvise til de afdelinger, der ligger inden for kommunegrænsen. Det betyder, at nogle kommuner er nødsaget til at henvise til afdelinger, som i forvejen er belastede«, siger forskningsassistent Lise Sand Ellerbæk, der står bag rapporten.
Borgmester erkender problem
Socialdemokratisk borgmester i Slagelse og næstformand i Kommunernes Social- og Sundhedsudvalg Lis Tribler medgiver, at der kan være problemer med at anvise skævt.
»Hvis man kun har et eller to områder, er man låst. Men de fleste prøver at få en så god spredning som muligt«.
Blandt redskaberne er fleksibel udlejning, som betyder, at borgere, der for eksempel har fast arbejde, kommer foran i køen. Et andet redskab er beboermaksimum, som betyder, at der højst må være to beboere per værelse. Disse redskaber er boligselskaberne generelt glade for.
»De fleksible udlejningsregler er fremragende og virker efter hensigten. De er gode til at tiltrække ressourcestærke beboere«, siger Jesper Nygård, direktør i Danmarks største boligselskab, KAB.
Men kommunerne har samtidig anvisningsret til 25 procent af de ledige boliger. Den ret må kommunerne bruge til borgere, som er i akut bolignød, hvilket ifølge rapporten ofte er ressourcesvage borgere. Og de modvirker i nogen grad de gode resultater fra de øvrige redskaber, mener forretningsførerne.
Regeringens 'ghettoliste' er meningsløs Således siger 43 procent af dem, at anvisningsretten medvirker til en høj eller stigende andel af ressourcesvage i deres afdelinger. Enkelte af forretningsordførerne siger ligefrem, at den kommunale anvisningsret er årsag til, at deres boligområde er på den såkaldte ghettoliste. Lise Sand Ellerbæk mener også, at man kan argumentere for, at de kommunale anvisninger i nogen grad udhuler udlejningsredskaberne. »Så kan man risikere at få en splittet afdeling, hvor de svage kommer fra kommunen, og de stærke kommer ind gennem udlejningsredskaber«.
