»Det er hævn og de her forkvaklede æresbegreber, der gør, at vi ser de her episoder«.
Det siger politiinspektør Kim Kliver, der er chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter. Det samler informationer om bandeskyderierne og deltager i politiets arbejde på at få standset den igangværende bandekrig.



























