Der mangler viden om indsatsen for at hjælpe unge, der udsættes for æresrelateret vold. Rapport konkluderer, at ofrene ofte kun får akut hjælp.

Ofre for æresforbrydelser får ofte kun en akut hjælp. Det langvarige behandlingsforløb må de unge næsten altid kigge forgæves efter i Norge, Storbritannien, Frankrig, Holland, Sverige og Danmark.

Det er en af konklusionerne i en undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet har gennemført i samarbejde med den svenske socialstyrelse.

Mangler forskning
Den langsigtede hjælp er netop relevant for de unge, der står uden netværk efter brud med familien og ofte har svært ved at håndtere den ny situation med stor personlig frihed.

Ofrene får desuden forskellig hjælp i de forskellige lande. I England fraråder man mægling efter en episode, hvor en ung blev dræbt under et mæglingsforsøg. Mens de hollandske myndigheder netop satser på mægling som en del af indsatsen.

Om den ene metode er bedre end den anden, er det vanskeligt at fastslå, for der mangler evaluering af de eksisterende initiativer. Desuden fremgår det af rapporten, at der ikke findes tilstrækkelig forskning på området.

Flere tilfælde
I Danmark har politiet efterforsket flere sager om æresrelaterede forbrydelser mod unge, der kommer i konflikt med familiens normer.

Flere familiemedlemmer blev dømt i sagen om drabet på en ung pakistansk kvinde, der blev skudt ned foran banegården i Slagelse. I disse uger er et pakistansk familieoverhoved under anklage ved retten i Hørsholm for at have bedt sin ældste søn om at slå datteren ihjel. Faderen nægter sig skyldig. Desuden efterforsker politiet i Randers en sag, hvor en tyrkisk far sigtes for at ville bortføre og dræbe sin datter.