Annonce
Annonce
Danmark

Oppositionen kræver nyt teleforlig

Det 14 år gamle forlig på teleområdet er utidssvarende, mener de borgerlige partier. Eksperter er enige. Erhvervs- og vækstministeren fastholder, at udrulningen af digital infrastruktur skal ske på markedsvilkår.

Annonce

Teleforliget i Danmark er fra en tid, hvor Nokias unge mobiltelefon 3310 hittede, og hvor internettet blot et år forinden var blevet beskrevet som en døgnflue i medierne.

Det er forældet og understøtter slet ikke det stigende krav om selvbetjening via e-mail og Nem-ID i det offentlige Danmark, mener oppositionen, der presser på for at få forliget åbnet.

Venstre og Konservative, der 1999 var med i forliget, finder det utidssvarende.

LÆS OGSÅVenstre: Regeringens it-strategi er reelt betydningsløs

»Hvis vi i Folketinget mener, vi har løst problemerne på teleområdet frem til 2020, så er det ikke det indtryk, borgerne giver os, når vi er ude i udkantsområderne. Mange steder kan de ikke bruge deres mobiltelefoner eller komme på internettet, og det er vi nødt til at forholde os til«, lyder det fra Hans Christian Schmidt (V), formand for Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Han bakkes op af den egentlige teleordfører for Venstre, Torsten Schack, der også erklærer sig klar til at drøfte, om forliget trænger til en modernisering.

Videre ind i højhastighedssamfundet
Hos de konservative mener man ikke, at det nuværende teleforlig matcher de digitale muligheder og den digitale vækst, vi har i dag.

På ranglisten over landes it-parathed fra World Economic Forum er Danmark faldet fra en førsteplads i 2009 til en 8. plads i dag, påpeger gruppeformand for de konservative, Lars Barfoed, og der er al mulig grund til at gøre teleforliget tidssvarende, mener han.

»Vi skal have et investeringsniveau i bredbånd i Danmark, der løfter sig op i en anden skala end der, hvor vi er i øjeblikket. Digitaliseringen er i gang, så nu handler det om at bringe Danmark videre ind i højhastighedssamfundet«, siger han.

Også Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ser gerne forliget genåbnet, fordi det efter deres mening er udformet i en tidsalder, som ikke tager højde for de udfordringer, vi står over for i dag.

Markedskræfterne har ikke virket
Et centralt element i det 14 år gamle forlig er, at det skal være baseret på principperne om en teknologineutral og konkurrencestyret udrulning af tele- og it-infrastruktur.

Problemet med det nuværende teleforlig er imidlertid, at udrulningen af bredbånd og digital infrastruktur baseret på markedskræfterne ikke har holdt stik, siger eksperter.

Det går ud over udkantsområderne, fordi der ikke bliver investeret i faste, stabile højhastighedsforbindelser, lyder det fra Michael Jensen, der er leder af Center for Netværksplanlægning ved Aalborg Universitet.

»Der er ikke nogen private virksomheder, der har lyst til at investere i ny teknologi i udkantsområderne, fordi det er meget dyrt, og fordi der er langt mellem kunderne. I stedet sker der lige nu en blodig kamp om kunderne i byerne – kunder, som i forvejen har gode netforbindelser«, siger han.

Tvangsdigitalisering
Han mener ikke, at man i 1999, hvor teleforliget blev indgået, kunne have forudset, at vi i dag står over for en tvangsdigitalisering, hvor 80 procent af al offentlig kommunikation skal være digital i 2015. Samtidig bygger det 14 år gamle forlig på et princip om, at der ikke er én teknologi, der er mere bæredygtig og fremtidssikret end en anden. Men det er ikke rigtigt.

LÆS OGSÅRegeringen vil stor-digitalisere det offentlige

»Hvis man skal have erstattet de dårlige forbindelser i udkantsområderne med nogle nye fremtidssikrede, ville det være tåbeligt ikke at gøre det med fibernet, selv om det er meget dyrt at etablere«, siger Michael Jensen.

Også på mobilområdet er forliget fra 1999 lavet i en tid, hvor markedet kun lige havde set dagens lys, mener teleanalytiker og direktør i virksomheden Netplan, Torben Rune.

»For 14 år siden havde vi hverken noget, der hed 3, 4 eller 5G, og i de netværk er det ikke længere tale og telefonnumre, men mobildata, der er det helt afgørende. Det nuværende teleforlig er fuldstændig forældet og forholder sig ikke til den virkelige verden og problemerne med den manglende dækning«.

Offentlig støtte til kommuner

følge erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen (S), er teleforliget ikke en hindring for at sikre en bedre mobil- og bredbåndsdækning i Danmark.

»Jeg mener ikke, at teleforliget står i vejen for at nå vores målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndsforbindelse med en downloadhastighed på mindst 100 megabit/sekund og en uploadhastighed på 30 megabit/sekund i 2020. Når det så er sagt, drøfter jeg selvfølgelig altid gerne, om der er behov for nye konkrete initiativer for at fremme udbygningen af den digitale infrastruktur«, skriver ministeren i en mail.

Udgangspunktet for regeringens politik er, at udrulningen af digital infrastruktur skal ske på markedsvilkår som hidtil, men gør samtidig opmærksom på, at regeringen har afsat en lånepulje på 50 mio. kr. til kommunerne, når de skal investere i bedre internetforbindelser.

Samtidig blev der i konkurrenceevnepakken øremærket 60 mio. kr. til at forbedre Bornholms dårlige netforbindelser – to tiltag, der altså går imod princippet om, at markedet bestemmer.

»Jeg er opmærksom på, at der er regionale og lokale forskelle i den digitale infrastruktur, og at der fortsat er områder i Danmark, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den bredbåndshastighed, de ønsker«, lyder det fra Henrik Sass Larsen.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce