Politikerne i Lyngby-Taarbæk har følt sig truet til at færdigbehandle en byggesag om opførelse af bl.a. Microsofts nye hovedsæde midt i Lyngby.
Bygherren Danica lod forstå, at hvis ikke byrådet stemte for på mødet 31. oktober, ville byggeprojektet til 1,2 milliarder kroner falde. Dermed ville kommunen miste 900 arbejdspladser. På den baggrund bøjede kritikerne sig, selv om de gerne ville have haft mere tid.


























