Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 22. dec. 2006 KL. 13.35 opdateret 22. dec. 2006 KL. 15.46

Fredning af Ungdomshuset kan stå i vejen for nedrivning

Faderhusets risikerer at få nej til sit ønske om at få lov at rive Ungdomshuset ned. En nedrivning skal vedtages i Borgerrepræsentationen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kort om sagen

1982 overlod Københavns Kommune brugsretten til Jagtvej 69 til de unge. I 2000 blev bygningen solgt til Human A/S, der solgte det videre til den kristne frimenighed Faderhuset.

1. marts 2007 blev brugerne sat på gaden i en dramatisk politiaktion. Politiets indsats regnes for den største politiaktion i Danmark nogensinde.

Faderhuset valgte siden at rive huset på Jagtvej 69 ned.

Brugerne af Ungdomshuset holder nu til i et nyt hus på Dortheavej i København.

Se politiken.dk's temaside om Ungdomshuset

Ungdomshuset er på Kulturarvsstyrelsens liste over bevaringsværdige bygninger.

Ejendommen har samtidig en historisk værdi som et af de første forsamlingshuse for arbejderne i Danmark.

Og det kan komme til at stå i vejen for bulldozerne, hvis frikirken Faderhuset søger Københavns Kommune om tilladelse til at fjerne bygningen på Jagtvej 69.

Enhedslisten har fået løfte fra den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam på, at en eventuel nedrivningsansøgning skal behandles i borgerrepræsentationens udvalg. Partiet vil ikke gå med til at give en tilladelse til, at den bevaringsværdige bygning smadres.

»Vi ser ingen grund til det. Det er et af arbejderbevægelsens første huse og den bygning, hvor kvindernes internationale kampdag blev grundlagt. Stedet har stor betydning«, siger Morten Kabell fra Enhedslisten.

SF vakler i bevaringsspørgsmål
SFs Ungdomshus-ordfører, Ninna Thomsen, vil ikke afsløre, om partiet vil stemme for eller imod en nedrivningstilladelse.

»Det vil vi tage op i borgerrepræsentationsgruppen. Men vi har tidligere sagt, at huset efter vores mening er bevaringsværdigt, og at det har en kulturhistorisk værdi«, siger hun. Thomsen vil imidlertid ikke afvise, at bygningen kan ende som murbrokker, når de unge er ude af huset, hvis et flertal uden om SF ender med at tillade en nedrivning.

»Der er mange historiske bygninger i København, som bliver revet ned«, fastslår hun.

Ritt vil ikke tage stilling til nedrivning
Hvis Faderhuset indleverer en formel ansøgning om at få lov at rive huset ned, så skal kommunen svare inden for fire uger. En nedrivningstilladelse kræver ikke, at borgerne høres.

Den socialdemokratiske overborgmester Ritt Bjerregaard vil ikke afsløre, om hun og hendes parti vil stemme for eller imod en nedrivningstilladelse.

»Det har jeg ikke nået at forholde mig til. Jeg kan godt forstå, at politiet - hvis huset skal rives ned - er interesseret i, at det sker så hurtigt som muligt. Men det blander jeg mig ikke i«, siger hun til Politiken.dk.