I dag fremstilles en 20-årig dansker og den internationalt berømte medstifter af fildelingstjenesten Pirate Bay Gottfrid Svartholm i Retten på Frederiksberg. Igen.

Politiets anklager vil igen bede om at få forlænget varetægtsfængslingen af den mistænkte dansker og svensker for fire uger og på ny bede om lukkede døre.

Det sker af hensyn til efterforskningen af »Danmarks største hackersag«.

Den 20-årige danske it-konsulent har nu siddet varetægtsfængslet i otte måneder.

Men flere undrer sig over det påståede hensyn til efterforskningen, for Gottfrid Svartholm har, efter sin varetægtsfængsling in absentia 31. maj sidste år, haft rig mulighed for at påvirke efterforskningen fra sin celle i Sverige.

Her afsonede han dommen fra en svensk hackersag.

Forsvarer: Det virker ikke logisk

»27. juni kom dansk politi og afhørte ham, og 2. juli ophørte restriktionerne i fængslet. Både jeg og hans venner kunne derefter besøge ham uden opsyn, og han kunne ringe til mig, så ofte han ville, på fastnettelefon. Der var så at sige fri kommunikation fra 2. juli til 27. november, da han blev udleveret til Danmark. Posten blev ikke kontrolleret, han kunne få bøger, aviser og magasiner, som han ønskede«, siger Kristina Svartholm, der er mor til den kendte svenske it-aktivist.

Bjørn Elmquist, forsvarsadvokat og formand for Retspolitisk Forening, kritiserer forløbet:

»Det virker hverken logisk med fortsat varetægtsfængsling eller lukkede døre, når svenskeren i den periode ikke har været forhindret i at kontakte andre om sagen. Enten har politiet kvajet sig ved ikke at bede svenskerne om at opretholde restriktionerne. Eller også er det et bevidst led i efterforskningen, hvor man giver den indsatte adgang til at kommunikere, mens politiet aflytter ham for på den måde at få nyttige informationer om sagen eller andre gerningsmænd. Det ser vi af og til«, siger Bjørn Elmquist.

Anklage: Kopiering af personfølsomme oplysninger

Den 20-årige dansker og Gottfrid Svartholm, hvis navn Politiken har fået lov til at offentliggøre, er sigtet for at have hacket sig ind i statens største it-leverandør, CSC. Ifølge sigtelsen har de kopieret personfølsomme oplysninger fra politiets registre – kriminalregistret, kørekortregistret og Schengens informationssystem med oplysninger om efterlyste personer i Europa.

Danskeren er yderligere sigtet for at have skaffet sig adgang til 10.000 tjenestemænds passwords og e-mail-konti, som han så senere skulle have givet videre til Gottfrid Svartholm i en chat.

Anklagemyndigheden sigter efter paragraf 193 i straffeloven, der kan give op til seks års fængsel. Begge de sigtede nægter sig skyldige i alle forhold.

Politiet og CSC opdagede først hackerangrebet 11 måneder efter, at it-indbruddet fandt sted i april 2012. Efterforskningen begyndte, ifølge Rigspolitiet, ikke før marts 2013, og det var kun, fordi svensk politi i en anden sag havde fundet logfiler, der afslørede angrebet på CSC.

LÆS OGSÅSvensk hacker fængslet i cpr-sag

Ifølge loven må man som udgangspunkt ikke sidde varetægtsfængslet i over et år for en sigtelse, der kan give seks års fængsel. Politiadvokat og senioranklager Maria Cingari oplyser, at efterforskningen stadig er i gang, og at et anklageskrift forventes »måske om et par måneder«.

»Det er ikke, fordi nogen af os ønsker, at de sidder mere end højst nødvendigt. Men det er en ret kompliceret sag og den største hackersag, vi nogensinde har haft her i landet. Og når man er sigtet for at begå alvorlig kriminalitet, må man også tåle at sidde den tid, det tager at efterforske«, Politiadvokaten siger, at hun ikke har kendskab til, hvorfor Gottfrid Svartholm kunne sidde i fem måneder med frie rammer til at kommunikere.

LÆS OGSÅMistænkt cpr-hacker idømt fængsel i Sverige

Men set fra dit synspunkt må det være irriterende, hvis han har kunnet påvirke efterforskningen undervejs?

»Jo, det er selvfølgelig rigtigt. Men hvis han teoretisk set har haft mulighed for at påvirke efterforskningen fra Sverige, skal vi ikke gøre de muligheder bedre, end de allerede har været«, siger Cingari.

Der har været rejst et større internationalt pres på myndighederne i sagen, som følge af at den kendte it-aktivist i begyndelsen sad i de facto-isolation og var nægtet adgang til læsestof. 107.000 personer havde signeret en underskriftsindsamling for at lempe hans vilkår i fængslet.

Mor: Friere forhold i Sverige

Kristina Svartholm betegner det som »et chok« at komme til Danmark og opleve de meget restriktive forhold. Og selv om hendes søn nu har fået adgang til litteratur fra fængselsbiblioteket og begrænset samvær med andre indsatte, må hun kun besøge Gottfrid Svartholm en time om ugen i Arresthuset i Køge og må ikke give læsestof videre til ham.

»Det er en kamp hele tiden for hver eneste lille ting – det virker paradoksalt, når han i så mange måneder har haft frie forhold i Sverige«, siger Kristina Svartholm.