Annonce
Annonce
Danmark

Nyt massivt hackerangreb er i gang mod Danmark

Ukendte hackere har iværksat tusindvis af gidseltagninger i cyberspace.

Annonce

I mandags rullede en bølge af hackerangreb ind over danske firmaer og offentlige myndigheder. Både Gribskov og Nordfyns Kommune blev ramt.

Nu er et nyt massivt hackerangreb i gang mod danske mål. Angrebet startede klokken 16 i dag. Det bekræfter it-sikkerhedsfirmaet CSIS.

»De kører igen og skyder mod vilkårlige mål ligesom det, der gav problemer i mandags. Det er helt vilkårlige mål. De skyder mod alt og alle«, siger it-sikkerhedsekspert fra CSIS, Peter Kruse.

Det er formentlig østeuropæiske it-kriminelle, der har iværksat angrebene mod Danmark.

Angrebene sker ved, at bagmændene sender emails til en gruppe modtagere, de håber klikker på enten et link eller en vedhæftet fil i mailen. Gør man det, giver man hackerne adgang til filer, netværk eller servere, som de så låser og kræver en løsesum for at låse op igen.

Gidseltagning i cyberspace

Hackerangreb af denne type kendes som 'ransomware'. Ifølge flere eksperter begås sådanne ofte af russisktalende mennesker i Østeuropa.

LÆS OGSÅUdenlandske hackere masseangreb Danmark i mandags

Hackerangreb

Den seneste tid har hackere - formentlig udenlandske - sendt en byge af hackerangreb afsted mod Danmark. Både firmaer og offentlige myndigheder er blevet ramt.

Angrebene sker via mails og kaldes typisk ransomware, fordi angriberne via links eller vedhæftede filer kan kryptere de drev, netværk eller filer som vedkommende, der klikker på linket eller den vedhæftede fil, har adgang til.

Hvis det sker, låser hackerne filerne og kræver en løsesum for at genåbne dem. Deraf navnet ransomware.

Ofte kan de låste data ikke dekrypteres og kun en backup kan få brugbar data tilbage. Bagmændene bruger blandt andet inficerede hjemmesider til at kompromittere ofrenes computere.

Angriberne har formentlig købt sig adgang til en række mailadresser, som de har sendt de farlige mails til. Hidtil har kravene om løsesummer været relativt beskedne - mellem 3.000 og 15.000 kroner - men Mads Nørgaard Madsen, der er partner i PricewaterhouseCoopers, forudser, at beløbene meget vel kan stige fremover.

Kilder: Jesper Helbrandt (Digicure), Peter Kruse (CSIS) og Mads Nørgaard Madsen (PwC).

Gribskov og Nordfyns Kommune er langt fra de eneste, der har været udsat for hackerangreb herhjemme den seneste tid.

Udenlandske hackere har på det seneste sendt en byge af angrebsmails af sted mod danske virksomheder og offentlige myndigheder, har flere it-sikkerhedseksperter samstemmende fortalt til Politiken.

Angrebene er udført ved brug af ransomware, der kommer ind i kommunernes it-systemer via vedhæftede filer eller via links til websider i en email. De angrebne virksomheder eller kommuner skal så betale en løsesum, hvis de vil have adgangen til deres computer eller programmer tilbage. Ofte kan data ikke dekrypteres og kun en backup kan få brugbar data tilbage.

»Denne type angreb er karakteriseret ved, at angriberne forsøger at få kontrol over nogle data. Man kan sammenligne det med en gidseltagning - gidslet er bare en computer, en fil eller noget data. Og så forsøger hackerne at indkræve en løsesum for at frigive 'gidslet'«, sagde Jesper Helbrandt, direktør i it-sikkerhedsfirmaet Digicur, tidigere i dag til Politiken.

Storpolitik spiller ind

Ifølge en anden it-ekspert, førnævnte Peter Kruse fra it-sikkerhedsfirmaet CSIS, er omfanget af det nye angreb lige så stort som det, vi så i mandags.

»De sender tusindvis af emails. Det er samme volumen, og det er samme type angreb«, siger Peter Kruse.

LÆS OGSÅEksperter om hackerangreb: Det er gidseltagning i cyberspace

Er der flere angreb på vej mod Danmark?

»Ja. Det er der helt sikkert. Det er lykkedes for dem her at komme ind nogle steder, hvor der er penge at hente. Tendensen er, at når de har mulighed for at komme ind, så vil banken på døren komme igen. Vi er sikre på, at det er østeuropæere, der står bag. Det er russisktalende kriminelle«.

Kan man ikke stille noget op over for det her?

»Vi har tidligere lavet nogle aktioner af systematisk omfang med vis held. Men situationen er yderst kompliceret. Lige nu er der spændinger mellem Vesten og Rusland, og den, måske overraskende, venlighed, vi før har set fra Ruslands side, den er fuldstændig fortonet i Ukraine-konflikten. Man kan sige, at de penge, der bliver lavet her, går direkte ned i foret på russerne, og det gavner den russiske betalingsbalance. Det russiske politi har ikke motiviation for at gøre noget ved det lige nu, og derfor har det faktisk aldrig set mere kompliceret ud, end det gør lige nu«, siger Peter Kruse til Politiken.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce