Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 10. apr. 2007 KL. 15.02 opdateret 10. apr. 2007 KL. 16.24

Organisationer uenige om hvalfangst

Dyrenes Beskyttelse er uenig med WSPA om støtte til grønlandsk hvalfangst. I stedet for at tækkes Grønland, skal Danmark have sin egen holdning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Biolog Thor Hjarsen beskylder WSPA for taktisk hykleri, når det gælder støtten til traditionel grønlandsk hvalfangst.

Biologen, som har arbejdet med Grønlands naturforvaltning gennem en årrække, kritiserer, at WSPA har lanceret kampagnen »Nej til kommerciel hvalfangst - hjælp hvalerne og Grønland«.

Han peger på Grønlands ikke-bæredygtige fangst af for eksempel narhvaler og ikke mindst dårlig dyrevelfærd i forbindelse med jagten på de store dyr.

»Hvis man taler om det dyreværnsmæssige, så burde WSPA jo virkelig komme op af stolen. Så vidt jeg husker, er den samlede riffelkvote på vågehvaler omkring 50 (52 i år, red.). Det er havpattedyr, som er 10-12 meter lange, som bliver skudt med rifler. Det kan ikke slå dem ihjel, så de bliver skudt, indtil de forbløder og drukner. Hver gang hvalen kommer op for at ånde, får den en byge af skud i ryggen og ned i åndehullet«, forklarede Thor Hjarsen til politiken.dk lørdag.

Dyrenes Beskyttelse misbilliger grønlandsk hvalfangst
Diskussionen om hvalfangst er intensiveret, fordi der til maj er møde i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC), og Grønland har bedt Danmark om at stemme et afgørende ja til en genåbning af den kommercielle fangst på visse ikke-udrydningstruede arter.

Det er WSPA imod, og vil have mobiliseret grønlændere og grønlandsvenlige via kampagnen »Nej til kommerciel hvalfangst - hjælp hvalerne og Grønland«, som argumenterer for, at en genåbning af den kommercielle fangst vil true den traditionelle hvalfangst i Grønland.

Dyrenes Beskyttelse vil derimod have Grønland helt ud af regnestykket, og opfordrer regeringen til at skabe sig sin egen mening, i stedet for blindt at kæmpe for Grønlands interesser.

»Vi er enige i de holdninger, som biolog Thor Hjarsen lægger frem. Vi oplever diskussionen meget anderledes end WSPA. Vores udgangspunkt er at skabe gode forhold for dyrene, og selv om den måde Grønland handler på, er et rent grønlandsk anliggende, er det også noget vi udtrykker vores misbilligelse over«, siger direktør for Dyrenes Beskyttelse, Ole Münster.

Hvaler kan ikke fanges forsvarligt
En nylig meningsmåling fra ACNielsen viser, at selv om to ud af tre er danskere er imod, at Danmark arbejder for en ophævelse af hvalfangstforbudet, støtter 80 procent af danskerne samtidig op om den grønlandske hvalfangst.

»Jeg tror, danskerne støtter den grønlandske hvalfangst, fordi man vil støtte det grønlandske samfund. Vi mener at der bør stilles nogle krav til den måde, man fanger på. Det, at det er en hvalfangerkultur, er jo ikke ensbetydende med, at man behøver bruge metoder, som var gældende for mange år siden. Man kan ligeså godt bruge aflivningsmetoder som faktisk er forsvarlige«, siger Ole Münster.

Han tilføjer dog, at der i Dyrenes Beskyttelses optik ikke findes en ordentlig måde at aflive hvaler på. De er simpelthen for store til, at de kan dræbes uden for meget smerte.

»Med de metoder, som findes i dag, mener vi ikke, at der findes en forsvarlig metode at aflive hvaler på«, siger direktøren i Dyrenes Beskyttelse.

WSPA vil ikke kritisere grønlænderne
WSPA holder fast i, at støtten til grønlandsk hvalfangst er nødvendig for at undgå det større onde, at kommerciel hvalfangst bliver lovlig.

»Det er ikke WSPA’s formål at kritisere en befolkningsgruppe, men derimod at forhindre at en katastrofe finder sted, nemlig genindførelsen af kommerciel hvalfangst. Skal hvalerne reddes, bliver vi nødt til at holde fokus. Det er det eneste realistiske«, skriver kommunikationschef Lasse Bruun i en email til politiken.dk.

Han understreger dog, at WSPA ønsker at indlede en dialog med de grønlandske myndigheder, så der kan findes en løsning, der indebærer en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i Grønland.

Annonce
Annonce
Annoncer
Danmark
26. maj. KL. 11.52

Hans Engell var chef for spionmistænkt: »Jeg er meget, meget forundret«

Tidligere forsvarsminister vurderer, at mistænkt journalist ikke er typen på at være agent.

Vinterberg. Den 43-årige instruktør er vendt tilbage til Cannes i fin fom, 14 år efter succes med 'Festen'. - Foto: LARS JUST

Bookmakerne tror på Vinterberg

'Jagten' er med helt fremme i opløbet om Guldpalmen, mener spileksperterne.

Politik
26. maj. KL. 09.28
Fordelingspolitiker? Skatteminister Thor Möger Pedersen er i gang med at fordele tabere og vindere i skattespillet. - Foto: Jacob Ehrbahn

Möger: Guleroden ved at arbejde er for lille

Regeringens skattereform gavner lavindkomsterne mest. Folk uden job må til gengæld stå over.

Annoncer
Annoncer

Det sker
festival. Öresundsfestival har klart det bedste program af de to festivaler - med blandt andre den danske gadedreng Lukas Graham i line-uppet. - Foto: MOGENS FLINDT (arkiv)
25. maj. KL. 12.01

Guide: Øresundsfestivalen vs. Vesterbro Festival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe