Annonce
Annonce
Danmark

Forskere: Minister har udeladt vigtige oplysninger i miljøregnskab

Landbrugspakkens grønne miljøregnskab er skabt ved at udelade og oppuste tal, lyder ny kritik fra forskere.

I 2021 vil de danske landmænd udlede 7.000 færre ton kvælstof til vandmiljøet, end de gør i dag.

Sådan har meldingen gentagne gange været fra miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen om regeringens landbrugspakke. Men nu sår en række forskere yderligere tvivl om det regnestykke, der har været under heftig kritik de seneste dage. Ifølge en forskergruppe fra Københavns Universitet har regeringen nemlig også udeladt to poster og oppustet en tredje i beregningerne.

Sagen kort

Miljøeffekterne
  • I søndags kaldte en række forskere i Berlingske miljøregnskabet for »kreativ bogføring« og »misinformation«. Eksempelvis har regeringen medregnet de seneste års positive miljøeffekter med, så regnestykket for 2016 kommer til at se bedre ud.
  • Mandag kom det frem i en teknisk gennemgang af landbrugspakken, at pakken samlet set vil betyde en forringelse for miljøet.
  • På tirsdag 23. februar er Eva Kjer Hansen indkaldt til både eksperthøring og samråd om sagen. Derudover følger EU-Kommissionen sagen tæt efter kritik fra flere danske miljøorganisationer, der mener, at pakken overtræder flere EU-direktiver.

Kilde: Ritzau

»Man er jo altid skeptisk, når man ser tingene bevæge sig ensidigt i én retning uden yderligere forklaring. Det her kunne se ud som om, at regeringen gerne vil gøre regnskabet grønnere, end det i virkeligheden er«, siger Jens Borum, der er lektor i biologi på Københavns Universitet.

LÆS OGSÅSøren Pape forlanger grønnere landbrugspakke

Sammen med to kolleger, professor Kaj Sand-Jensen og og lektor Hans Henrik Bruun, har han regnet på de nøjagtigt samme tal som regeringen, men er kommet frem til et helt andet resultat. Frem for 7.000 ton mindre kvælstof, vil der på grund af landbrugspakken i 2021 i stedet blive udledt mellem 700 og 3.900 ton mere end i dag, mener gruppen.

»Det er sådan set et relativt simpelt regnestykke med plusser og minusser, og tallene har vi jo taget direkte fra ministerierne selv. Men det undrer os, at regeringens eget regnestykke – på baggrund af samme tal – viser noget helt andet. Det er vel et spørgsmål om, hvilke tal man har valgt at medtage«, siger Jens Borum.

»Mange uklarheder«

De forskellige resultater bunder ifølge Jens Borum i, at regeringen har udeladt to lempelser i sit regnskab - nemlig afskaffelsen af 60.000 hektarer efterafgrøder samt lempelsen af gødskningsforbuddet i beskyttede naturområder. De to lempelser står for sammenlagt 885 tons kvælstof pr. år.

Samtidig har regeringen »opjusteret« effekten af landmændenes frivillige miljøindsatser. De indsatser var oprindeligt vurderet til at give en kvælstofbesparelse på 1.435 ton, men i miljøregnskabet er det tal pludseligt fordoblet til 2.907 ton.

LÆS OGSÅ Klassens frække dreng: Bæredygtigt Landbrug truer sig til indflydelse

Også professor Jørgen E. Olesen, der er sektionsleder for Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, undrer sig over, at ministeriet ikke har taget den effekt, som de manglende efterafgrøder og lempelsen af gødningsforbuddet vil give, med i det samlede regnestykke:

»Det burde tælle med i ministeriets regnestykke. I det øjeblik man laver nogle lempelser af den her type, så er det klart noget, man burde regne med«, siger han og tilføjer:

»Der er mange uklarheder forbundet med ministeriets regnestykke. Jeg er blevet inviteret til frokostmøde ved ministeren på fredag og der ser jeg frem til, at jeg kan få en forklaring på, hvordan deres resultater er fremkommet«, siger han.

Forsker: Regeringen blander ting sammen

Den største forskel i de to regnestykker er dog, at regeringen har taget den generelle udvikling i landbruget, som ikke er en direkte konsekvens af landbrugspakken, med i sin beregning. Det er for eksempel, at flere landmænd omlægger til økologi, og at landbrugsjord sløjfes for at gøre plads til veje og broer. Faktorer, der ifølge regeringens beregning vil betyde, at der i 2021 vil blive udledt 5561 færre ton kvælstof.

Men de effekter kan man ikke tage med i regnestykket, lyder det fra forskergruppen.

»Der er jo områder, der bliver konverteret fra landbrug til by eller skov, som allerede er sket måske endda i 2013-14. Det regner man med ind og siger: Det her er også en del af effekten af landbrugspakken. Og det er jo at snyde på vægten, for det er jo ikke en effekt af landbrugspakken. Der er vi jo vant til som forskere, at vi skiller tingene ad«, siger lektor Hans Henrik Bruun.

LÆS OGSÅKonservative kan blive nødt til at give miljøministeren en næse

Derfor tror forskergruppen heller ikke på regeringens grønne resultat:

»Over de næste fem år er der ikke nogen tvivl om, at der vil ske en øget udledning af kvælstoffer, og det stiller et alvorligt spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er den grønne pakke, som den er blevet solgt som«, siger Hans Henrik Bruun.

Jørgen E. Olesen er dog ikke lige så kritisk over for regeringens regnestykke. Han har selv været med til at levere tal til den såkaldte 'baselineeffekt', der er tallet for den generelle kvælstofudvikling i landbruget, og det et et tal, som han synes er relevant at regne med.

»Vi har ikke taget stilling til, hvordan det har været forud, men taget stilling til, hvad vi kan se, der kommer fremadrettet. Det er blandt andet faldende landbrugsarealer. Det må jo alt andet lige give en faldende udledning af kvælstof«, siger han og indrømmer dog samtidig, at man ikke kan regne 100 procent med baselineeffekten.

»Derfor har vi også anbefalet, at man laver en midtvejsevaluering af baseline, for det kan jo godt være, at udviklingen bliver noget andet, og så er det jo vigtigt, at vi går ind og justerer det«, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Eva Kjer.

Del link
Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce