Forleden hjalp jeg min lillebror i 9. klasse med at læse op til naturfagseksamen. Han skulle holde oplæg om fossile brændstoffer. Olie. Kul. Gas. CO2. Smeltende poler. Havstigninger. Tipping points. Alt det, vi allerede ved.
Det, der begyndte som lektiehjælp ved spisebordet, udviklede sig til flere timers samtale om klimaet. Om flyrejser. Om oksekød. Om plastik. Om shipping. Om hvor absurd det er, at vi i Danmark kan købe peruvianske blåbær i februar, wagyu-burgere leveret til døren klokken 22 og avokadoer fløjet ind fra den anden side af kloden, mens vi samtidig råber os selv og vores børn i hovedet om, at planeten kollapser!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

