Retten er sat! Med de højstemte ord indledes dagligt hundredvis af retssager ved de danske domstole. Men fremover vil dommerne ofte tale til affolkede retssale, hvis regeringen gennemfører sin plan om i stigende omfang at afhøre de tiltalte via et videolink.
Økonomiske besparelser på transport af de tiltalte, argumenterer regeringen. Et anslag mod de grundlæggende principper i vores retssystem, svarer Dommerforeningen i en opsigtsvækkende protest, mens retspræsidenten på Frederiksberg ligefrem mener, at det er i strid med Grundloven.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.