Annonce
Annonce
Danmark

Hun slæber staten i retten: »Jeg har en væltepeterdame i mig«

Birte Brejner har fået kommunal hjælp som handikappet førtidspensionist, men da hun blev folkepensionist, sagde loven: Stop.

Annonce

Der er kun 290 meter fra Birte Brejners hvide hus på en stille sidevej i den vestsjællandske landsby Hørve til togstationen oppe ved hovedgaden. Men for Birte Brejner kunne det lige så godt være 290 lysår.

Hun har været førtidspensionist siden sit 19. år på grund af en muskelsvindsygdom, der betyder, at hun typisk kan gå 25-50 meter. Så bliver hun så udmattet, at benene ikke lystrer længere.

Efter jeg blev folkepensionist, har jeg kun haft et par hundrede kroner til overs om måneden til mad og tøj og andre ikke-faste udgifter.

Birte Brejner

Så når den 68-årige kvinde skal rundt til sine mange gøremål – hvad enten det er litteraturgruppe i Vallekilde eller besøg i København hos sønnen og datteren og barnebarnet – er kollektiv transport ikke en mulighed.

Derfor er hun afhængig af sin store Folkevogn Caddy-handikapbil med plads til, at den grå elscooter kan komme med bagi som transportforlænger, så hun kan nå helt frem til sit bestemmelsessted.

LÆS MEREDanmark i retten for diskrimination

Det er dyrt at være så tungt kørende. Derfor har Birte Brejner for mange år siden fået anerkendt, at hun har ret til via sociallovgivningen at få dækket de meromkostninger, der er forbundet med at have så dyr en bil i forhold til, hvad det ville koste at komme rundt med kollektiv trafik eller i en almindelig personbil.

Et tab på 3.000 kroner

Men reglen om dækning af merudgifter i forbindelse med handikap gælder ifølge loven kun frem til folkepensionsalderen. Så i et års tid har Birte Brejner selv måttet betale de mellem 1500 og 4000 kroner om måneden, hun ellers i mange år som førtidspensionist har fået af Odsherred Kommune til dækning af især merudgifter til diesel, forsikring og reparationer. I snit et tab på 3.000 kroner om måneden.

»Efter jeg blev folkepensionist, har jeg kun haft et par hundrede kroner til overs om måneden til mad og tøj og andre ikke-faste udgifter«, forklarer hun.

For at holde hverdagen kørende i handikapbilen får hun et mindre kontant tilskud fra sine børn. Og hun har lejet et værelse i sit hus i Hørve ud til en syrisk flygtning.

Forskellen på hendes daværende førtidspension på brutto 14.800 kroner og folkepensionen inklusive tillæg på brutto 11.800 føles i sig selv dramatisk, men den nedgang må alle bide i sig ved folkepensionsalderen. Det gør Birte Brejner også. Men tabet af dækning af merudgifter oveni gør hverdagen meget skrabet for den bevægelseshandikappede kvinde.

Og efter mange års forgæves stormløb på danske politikere for at få ændret lovgivningen, har Birte Brejner nu valgt en anden vej: Med en advokat ved sin side og bakket op af en stribe handikaporganisationer indsendte hun tidligere på ugen en stævning mod den danske stat for brud på Den Europæiske Menneskerettigheds Konvention samt FN`s Konvention om Rettigheder for Mennesker med Handikap.

En sag der kan få stor principiel og konkret betydning.

LÆS OGSÅFinansministeren: Fair at tage 500 kroner fra pensionisterne

Birte Brejner peger på, at andre folkepensionister måske ikke altid har bil, men så kan de tage den kollektive trafik – det kan hun ikke.

Raske folkepensionister kan få et mimrekort til ca 500 kr. i kvartalet, og dermed færdes næsten gratis. Mens det koster cirka 3400 kroner månedligt at holde handikapbil.

Birte Brejner understreger, at det ikke først og fremmest er for selv at få penge, at hun vælger at at gå den lange og besværlige vej til domstolene. Men fordi der er principper på spil.

»Vi taler om rendyrket diskrimination. Aldersdiskrimination og diskrimination af handikappede«.

Forsker: Ingen andre udveje

Det hører med til billedet, at Birte Brejner har en hjælperordning, hvor hun får offentlige støtte til at betale personlige hjælpere til at støtte hende i alt praktisk fra madlavning og rengøring til eksempelvis at køre bilen, når Birte Brejner typisk ud på dagen bliver for træt til at gøre det selv. En ret hun ikke mister som folkepensionist.

»Men det bringer mig ikke rundt i samfundet«, som hun påpeger.

Birte Brejner har gennem årene prøvet at forklare flere forskellige socialministre sammenhængen, men hun synes ikke, at problemet er blevet forstået. Hun har også haft foretræde for Folketingets socialudvalg. Heller ikke her fornemmede hun nogen tiører, der faldt.

Politikerne har typisk slået på, at man skal tåle at have mindre i indtægt som folkepensionist. Eller at Birte Brejner må prøve andre former for lovgivning for at få betalt sine udgifter.

Men den sidste udvej eksisterer ikke reelt, fastslår Lea Graff, der er videnskabelig assistent hos Kora (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning).

Hun forsker netop nu i, hvordan mennesker med handikap oplever overgangen til alderdommen – og de helt andre regler, der gælder for dem som folkepensionister. Herunder reglerne om hvad man kan få hjælp til at betale, fordi man har en funktionsnedsættelse.

Hun peger i lighed med Birte Brejner på, at politikerne i Folketinget og i avisartikler har sagt, at alle går ned i indtægt som folkepensionist, og at handikappede derfor skal forberede sig på det samme.

LÆS INTERVIEWSarah Glerup: »Enten bliver man repræsenteret som stakkel eller som ugens glade krøbling«

»Men hvis man på grund af handikap har været førtidspensionist det meste af sit liv, kan det være meget svært spare op til sin egen pension, som andre kan – og så har man ikke længere råd til de ting, der ellers har gjort, at man kunne fungere nogenlunde«, siger Lea Graff.

Ganske vist kan der efter skøn gives særlige tilskud til folkepensionister i økonomisk nød til betaling af eksempelvis briller eller tandbehandling, men det er ikke en reel mulighed for handikappede med faste merudgifter at blive dækket ind ad den vej, fastslår Lea Graff.

Væltepeterdame

En sidste udvej for Birte Brejner ville være at få bevilget handikapkørsel, som alle dårligt gående har ret til. Men kun i snit én gang om ugen kan man få det. Slet ikke noget der kan få Birte Brejners tilværelse til at hænge sammen.

»Jeg bruger bilen en til to gange om dagen og færdes ud i landet hele tiden«, forklarer hun.

Birte Brejner føler selv, at hun har energien til at kæmpe sagen igennem, også selv om der kan være udsigt til, at den skal hele vejen fra de danske domstole og måske til Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg.

Hendes mand fik for nogle år siden leukæmi, og de valgte i den alvorlige situation at flytte fra Jylland, hvor Birte Brejner havde skånejob som højskolelærer, til Sjælland, hvor det meste af hans familie og deres to børn bor.

Manden døde for et par år siden, og nu prøver Birte Brejner at holde hjulene på sit liv i gang. Og hun er parat til at være David mod staten Goliat.

»Jeg har en vælteperdame i mig, så jeg rejser mig igen, når jeg er væltet«.

Redaktionen anbefaler

Folkepensionist vil have Danmark i retten for diskrimination

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce