Der er en utrolig scene med en mand og et spejl i Venstres tidligere formand Jakob Ellemann-Jensens nye bog, hvor man ser de dybeste konflikter, ikke bare i dansk politik, men inde i Jakob Ellemann-Jensen selv.
Bogen er trods sin underspillede titel ’Udvalgte kolbøtter’ et hårdt angreb på de mest magtfulde danske politikeres ansvar for en kultur, der belønner børsterne. Se blot Ellemann-Jensens budskab om, at han, tidligere udsendt kaptajn af reserven og dybt rutineret toppolitiker, simpelthen ikke har »den hårdhed, politisk, som Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen – og med dem mange andre toppolitikere – har«.
Det er svært ikke at se finterne, rævekagerne, snydepelseriet og spilfægteriernei de seneste par måneders regeringsforhandlinger for sit indre blik, når forfatteren giver anklagen en tand til: »De elsker selve spillet om magten for spillets skyld, det gør jeg ikke. De næres af kampene og er som nævnt ekstremt dygtige til at udholde dem. Det er ikke sådan, jeg er«.
Men scenen ved spejlet fortæller mere end det, Ellemann-Jensen selv har betonet i lanceringen.
