Annonce
Annonce
Danmark

Udsatte grønlandske kvinder drømmer om et bedre liv, men ender på bunden

De er Danmarks svar på USA’s indianere, socialt udsatte grønlændere. Især kvinderne har det svært og strander på samfundets bund uden bolig og job.

Rapport

Kvinderne fortæller
  • Andrea 52 år: »Det er, som om man ikke kan finde døre ind til systemet. Man kan ikke gøre noget som helst, før man har en adresse. Det er ligesom en mur«.
  • Eva, 42 år: »Til sidst lod jeg bare tingene ligge og gik bare rundt fra sofa til sofa hos de her misbrugsvenner og veninder, jeg havde fået«.
  • Mona, 31 år: »Det er, som om arbejdet kan give styrke og selvtillid. Efter jeg holdt op, så drak jeg bare. Jeg var jo også hjemløs og vidste ikke, hvad jeg ellers skulle, og alle omkring mig drak«.
  • Alberte, 39 år: »Jeg kan godt forstå det almindelige danske sprog, men ikke det der fremmedsprog, som de taler på kommunen«.
  • Lisa, 57 år: »Det er derfor, jeg altid siger til dem (andre hjemløse kvinder): ’Kom hjem til mig’. De skal ikke gøre, som jeg har været nødt til«.

Udsatte grønlændere

Godt 14.000 grønlændere bor i

Danmark. 1.000-1.500 af dem

anslås at være socialt udsatte.

6 procent af grønlænderne i

Danmark har benyttet hjemløse-

institutioner på et tidspunkt. Det

er 50 gange så ofte som danskere.

De kommer fra socialt belastede forhold og rejser til Danmark i håb om et bedre liv, men ender ofte mere udsatte, end de var på Grønland.

Det er det forstemmende billede, en ny rapport om socialt udsatte grønlandske kvinder tegner.

Antalsmæssigt er det en lille gruppe, for de fleste grønlændere i Danmark klarer sig godt, men de socialt udsatte grønlandske kvinder er udfordret på mange fronter.

De har samme problemer som andre på samfundets bund – hjemløshed, arbejdsløshed, psykiske lidelser og helbredsproblemer. Men dertil kommer problemer, som skyldes deres grønlandske baggrund – eksempelvis problemer med at forstå dansk sprog og kultur. Og som om det ikke var nok, har de oveni problemer, som skyldes, at de er kvinder. Således er vold og overgreb helt almindelige erfaringer blandt kvinderne.

Rapporten er lavet af Rådet for Socialt Udsatte, og Jann Sjursen, som er formand for rådet, kalder det »forstemmende«.

»Man tror, at det er løgn, at det skal være sådan. Det er en relativt begrænset gruppe, som bliver ladt i stikken«, siger Jann Sjursen om rapporten, som består af kvalitative interviews med 22 grønlandske kvinder og en række socialarbejdere.

Ingen hjælp og afvisninger

Mange af kvinderne har traumer med misbrug, vold og seksuelle overgreb med i bagagen, et mønster, som fortsætter i Danmark.

Nogle kommer hertil med en dansk mand, som de føler sig afhængige af og derfor bliver hos trods vold og overgreb. Nogle tilbyder sex for at få en seng at sove i, mens andre fortæller om overgreb begået på herberger.

Kvinderne i rapporten oplever ikke det kommunale system som en hjælp, tværtimod. De oplever at blive afvist på kommunen, og får de kontanthjælp, bliver de trukket i hjælpen uden at forstå hvorfor. Det er også de færreste, som har fået sprogkurser ved ankomsten.

Politisk har der ellers været fokus på socialt udsatte grønlændere. Gruppen er nævnt i regeringsgrundlaget, og siden 2013 har der været 13,4 mio. kr. afsat til en særlig grønlænderstrategi.

LÆS OGSÅGrønlændere mødes med hån - og står allerbagest i jobkøen

Peter Ellermann, som er afdelingsleder i Hjemløseenheden i Københavns Kommune, mener, at strategien trods det dystre billede har skabt fremskridt. Samarbejdet mellem kommune og ngo’er er styrket markant, og kommunen har oprettet særlige forløb med grupper af grønlandske kvinder, som har fået hjælp med alle problemer på én gang.

Når der stadig er problemer, mener han, at det skyldes, at man stadig er i gang med at udvikle indsatserne. Desuden er det svært at få kontakt til kvinderne.

Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S) skriver via sin pressechef, at kommunen med grønlænderstrategiens midler i ryggen er ved at have opbygget de rigtige kompetencer, men at grønlændernes problemer er komplekse. Han fremhæver, at de gode erfaringer skal bruges, også efter at strategien udløber ved årsskiftet, men han fastholder også, at kommunens strategi er at »hjælpe alle udsatte voksne, uanset etnicitet«.

Dermed berører han et afgørende spørgsmål, nemlig om kvinderne skal have en særlig hjælp, eller om de som danske statsborgere skal have samme hjælp som alle andre.

Socialminister: »Hård læsning«

Bettina Bach, som er afdelingsleder i Reden København, mener, at der skal en særlig indsats til. Reden København har gode erfaringer med at have en særlig grønlandsktalende medarbejder ansat.

»Kulturen her er anderledes, kvinderne taler sjældent sproget, de forstår ikke systemerne og har ikke en bankkonto og et NemID. De tror, at de hurtigt kan få et job og en bolig, men det er jo ikke nemt, og selv om de har en uddannelse fra Grønland, er den ikke godkendt i Danmark. Det er en helt anden verden, og derfor er det afgørende, at vi har en medarbejder, som taler grønlandsk«, siger Bettina Bach og beklager, at der med strategien ikke følger penge til en massiv social indsats.

Socialminister Karen Ellemann kalder rapporten »hård læsning« og fremhæver, at Danmark og Grønland har et fælles ansvar. Om et par uger rejser hun til Grønland, hvor hun blandt andet skal drøfte med socialminister Martha Olsen (Siumut), hvordan man kan sørge for, at grønlænderne ikke helt uforberedt sætter sig på et fly til Danmark. Ellemann tager en forlængelse af grønlandsstrategien med til satspuljeforhandlingerne i efteråret, men hun kommer også med en opsang til kommunerne:

»Det er helt uacceptabelt, at grønlændere oplever at blive behandlet dårligere end andre danskere. Kommunerne må sørge for en ligebehandling af grønlændere i praksis, eksempelvis skal der tilbydes tolkning, når er det nødvendigt, og jeg forventer, at kommunerne tager kritikken alvorligt, for alle, som opholder sig lovligt i Danmark, har ret til hjælp«.

Redaktionen anbefaler

Herboende grønlænder: »I Danmark bliver grønlændere let overset«

Del link

Læs i magasinet

 Foto: DALSGAARD MIRIAM

Esthers historie del 3: Nu har jeg fundet ud af, hvad ægte glæde er

Del 3: Før røg hun en joint, når livet blev for meget. I dag ved hun, at det ikke hjælper at flygte fra sig selv. Esther Olsen fortæller om at få en lejlighed.

 Foto: Foto: Miriam Dalsgaard

Esthers historie del 2: »Det er første gang, jeg ser indad«

47-årige Esther Olsen har været hjemløs i 2 år. Nu bor hun på et bosted, hvor ugentlig terapi får hende til at tænke over, hvordan hun undgår at være som sin mor, der drak, hver gang livet blev for meget.

 Foto: Miriam Dalsgaard

Esthers historie del 1:
»Nu skal jeg klare mig selv«

Esthers historie del 1: 47-årige Esther Olsen er hjemløs, men ønsker et andet liv. Vi har fulgt hende i halvandet år hen mod den tilværelse, hun drømmer om.

 Foto: Ditte Valente

I Grønland holder man kæft

»Enough of that post-colonial piece of shit«, skriver Niviaq Korneliussen i ’Homo sapienne’. Som en grønlandsk Yahya Hassan træder den unge debutant træder i sin vilde roman på et par ømme tæer i det grønlandske samfund.

Relaterede artikler
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce