Ni professorer og andre lærde skal udpege det danske folkestyres centrale begivenheder, tænkere og tekster.

Det er formålet med det udvalg, som regeringen netop har nedsat.

Danmark skal nemlig have en demokratikanon, oplyser Statsministeriet.

Ide fra sidste år
En kanon, der skal give et indtryk af, hvad der har præget synet på det enkelte menneskes frihedsrettigheder, samfundets sammenhængskraft og udviklingen af det danske demokrati.

Medlemmerne af udvalget er nedsat af regeringen og består af:

• Knud J. V. Jespersen, professor, Syddansk Universitet (formand)
• Esma Birdi, integrationskonsulent, Dansk Kvindesamfund
• Lise Egholm, skoleleder, Rådmandsgades Skole
• Ove Korsgaard, lektor, dr. pæd., DPU
• Katrine Lilleør, cand. theol., Ph.d. og sognepræst
• David Gress, professor, skribent på JP
• Peter Kurrild-Klitgaard, professor, Københavns Universitet
• Henning Koch, professor, Københavns Universitet
• Ole Thyssen, professor, CBS.

Historikeren Ove Korsgaard foreslog netop i Politiken i september sidste år at udarbejde en demokratikanon, hvilket affødte en del debat.

Både kulturminister Brian Mikkelsen (K) og undervisningsminister Bertel Haarder betegnede dengang ideen som »spændende«, selv om de begge pegede på flere steder, hvor de var uenige med lektoren.

Færdigt i 2008
Arbejdet med en demokratikanon forventes færdigt i januar 2008. Sekretariatet forankres i Undervisningsministeriet, men også Justitsministeriet, Udenrigsministeriet, Kulturministeriet og Statsministeriet deltager.

Det er ikke første gang, regeringen nedsætter et kanonudvalg. I 2005 nedsatte kulturminister Brian Mikkelsen (K) syv udvalg, der skulle udarbejde en kulturkanon inden for syv forskellige kunstområder. Resultatet, kulturkanonen, blev offentliggjort i begyndelsen af 2006.

Også Undervisningsministeriet har stået bag en kanon, nemlig den den danske historiekanon for 3. til 9 klasse, som også blev offentliggjort sidste år.