Det er den beslutsomhed, som drabene på 19-årige PR, 23-årige SJ og 24-årige MV udstråler, der forbløffer lederen af drabssektionen i Københavns Politi, vicepolitiinspektør Jens Møller.
»Hvad tanken har været, da gerningsmændene kom til lejligheden, om de har forventet at finde en person eller to eller alle tre, ved jeg ikke, men inden de trykker på aftrækkeren første gang, er jeg ret overbevist om, at de har villet slå alle tre ihjel«, siger han.


























