Da 25-årige Alex Meyer flyttede ind på Bostedet Stranden, vejede han 20 kilo for meget og var afhængig af medicin for at kontrollere sin paranoide skizofreni.
To år efter starten på projekt ’Appetit på livet’, hvor både unge og ansatte på det sociale bosted gjorde motion og sund kost til en del af hverdagen, har Alex Meyer tabt de overflødige kilo og sagt farvel til sin medicin.



























