Annonce
Annonce
Annonce
Danmark 12. jul. 2007 KL. 14.18

Danske feriegæster evakueret på grund af storbrand

En brand på den græske ferieø Skiathos betyder, at danskere må flytte hotel. Branden er nu under kontrol.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En brand på den græske ferieø Skiathos har fået rejseselskabet Apollo til at evakuere sine gæster i området.

Branden er tilsyneladende opstået på en losseplads i byen Agios Paraskevi i området Troulos på øens sydlige del, og ifølge flere danske rejseselskaber er den under kontrol.

Apollo har måttet flytte 12 gæster fra ét hotel til et andet, fortæller Apollos PR-manager Rikke Koks Andreassen,

»Det er foregået helt udramatisk, og gæsterne har det fint«, siger hun.

Ingen fare
Hverken Star Tours eller MyTravel har gæster i området endnu. MyTravel har sendt danskere til destinationer andre steder på øen.

»Men branden er langt væk fra dem, og vi har sat opslag op på hotellerne og stranden, hvor vi fortæller, at de kan tage det roligt«, siger informationschef Torben Andersen.

På tirsdag sender selskabet de første danskere til Agios Paraskevi. Selskabet regner med, at generne og faren ved branden på det tidspunkt er overstået, fortæller Torben Andersen.

Star Tour oplyser, at selskabet ikke har nogen gæster på øen.

Bredte sig hurtigt
Branden startede torsdag morgen og bredte sig ifølge Ritzau hurtigt på grund af de høje temperaturer og kraftig vind. Over 30 brandfolk, syv brandbiler, fire fly og en helikopter deltog i slukningsarbejdet. Myndighederne på Skiathos har bedt om, at der bliver sendt forstrækninger fra hovedstaden Athen.

Grækenland har i de senere måneder været ramme om en række skovbrande på grund af det varme og tørre vejr.