Syd- og Sønderjyllands Politi har nu fået bekræftet, at den efterlyste 33-årige familiefar, hvis kone og to børn søndag blev fundet dræbte i en fryser i deres hjem i Aabenraa, lørdag morgen rejste til Tyrkiet.
»Vi ved nu, at han er fløjet fra Hamborg til Istanbul lørdag morgen, så han har haft næsten to døgn i Tyrkiet, inden drabene blev opdaget, til at komme videre mod Syrien, hvis det er det, han vil«, siger efterforskningsleder og vicepolitiinspektør Bent Thuesen, Syd- og Sønderjyllands Politi, til TV SYD.


























