Instruktøren Christoffer Guldbrandsens kontroversielle dokumentarfilm, 'Den Hemmelige Krig', der havde biografpremiere 4. december 2006 og tre dage senere blev vist på DR2, var ikke uredelighed.

Den havde tilstrækkelig journalistisk dokumentation til at påstå, at danske soldater overdrog afghanske fanger i amerikansk varetægt, selvom regeringen vidste, at USA ikke overholdt Geneve-konventionerne.

Men filmen fremlægger ikke dokumentation for, at overleveringen skulle være sket rutinemæssigt.

Det konkluderer en uvildig undersøgelse af dokumentarfilmen foretaget af Center for Journalistik på Syddansk Universitet og fagbladet Journalisten. Undersøgelsen offentliggøres i dag.

Flere eksperter skulle være hørt
Nyhedsavisen, Forsvarsministeriet og statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har kritiseret 'Den Hemmelige Krig' for ikke at være journalistisk redelig.

Undersøgelsesgruppen mener, at filmen fremlægger tilstrækkelig journalistisk dokumentation for påstanden om, at regeringen havde givet Folketinget vildledende oplysninger om overdragelsen af de afghanske fanger til amerikanerne.

Men når en juridisk ekspert i filmen vurderer, at der er grundlag for at rejse en rigsretssag mod statsministeren, mener undersøgelsesgruppen, at instruktøren burde havde undersøgt, om andre juridiske eksperter delte denne vurdering.

Kan ikke dokumentere tortur
Filmen viser, at det ikke kan udelukkes, at fanger som danske styrker overlod til amerikanerne, kan have været udsat for tortur eller være blevet overført til USA’s base Guantanamo i Cuba. Men der er ingen dokumentation for, at det er sket.

»Når filmen ikke kan dokumentere, at personer tilbageholdt af danske tropper senere er blevet udsat for tortur i amerikansk varetægt, kan man undre sig over, at instruktøren i filmens indledning har valgt at gøre netop påstanden om tortur til den bærende. Det må anses for at være problematisk, når filmens indledning sammenholdes med dens afslutning, hvori det på en sådan måde påstås, at der er grundlag for at rejse rigsretssag mod statsministeren, at seerne let kan få den opfattelse, at grundlaget gælder samtlige de forhold, der er blevet berørt i filmen, herunder torturpåstanden. Det bringer filmens intet belæg for«, hedder det.

Forsvarlige filmiske virkemidler
Undersøgelsesgruppen vurderer sammenfattende, at den omfangsrige brug af filmiske virkemidler i dokumentarfilmen er forsvarlig ud fra de etiske normer, der er gældende i filmbranchen.

De kan dog diskuteres ud fra smagsvurderinger. Det kan desuden anbefales at bruge tydeligere markering af arkivstof især i film, der som denne har et kontroversielt indhold.