I 2004 var alle partier enige om at sige nej til at screene blod for hiv.

Nu har de samme partier i Folketinget besluttet at indføre den såkaldte NAT-screening af blod.

Beslutningen kommer få dage efter, det blev opdaget, at to patienter er blevet smittet med hiv efter en blodtransfusion på Rigshospitalet.

Test er ingen garanti
Sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen, afviser, at de to tilfælde har noget som helst at gøre med partiets holdningsændring.

»Det har det ikke, for de to tilfælde af smitte ville måske ikke have været forhindret, selv om vi havde indført testen i 2004«, siger Birgitte Josefsen.

Hun henviser til, at testen hverken tidligere eller i dag er en total garanti for at opdage eventuel hiv-virus i blodet.

Så jeres kovending har intet at gøre med, at to personer er blevet smittet med hiv?

»Nej. I 2004 aftalte vi, at beslutningen skulle evalueres to år efter. Og det er det, vi gør nu«, siger Birgitte Josefsen.

Ny teknologi
Hun begrunder i stedet beslutningen med, at der er kommet ny teknologi til rådighed.

»Vi har fået at vide fra Sundhedsstyrelsen, at der er kommet helt nye værktøjer, som gør testen mere sikker«, siger sundhedsordføreren.

Birgitte Josefsen mener, det er rimeligt at bruge 42 millioner kroner om året på NAT-screening. Selv om den sandsynligvis kun vil forhindre ét smittetilfælde hvert tiende år.

Og selv om hun ikke ved, hvor meget testen er forbedret siden 2004.

»Det er den vurdering, vi har foretaget. Vi er optaget af altid at bruge ny teknologi til at forbedre befolkningens sikkerhed og sundhed«, siger hun.

Hiv kan måles tidligere
Sophie Hæstorp Andersen (S) var sundhedsordfører, da Folketinget i 2004 afviste NAT-screening. I dag var hun med til at vedtage beslutningen om at indføre testen.

Hun erkender, at de to tilfælde af hiv-smitte på rigshospitalet, »har været en medvirkende årsag« til holdningsændringen.

Men hun lægger vægt på, at den nye teknologi betyder forbedret sikkerhed for patienterne.

En væsentlig ændring er, at hiv-virus i dag kan måles i blodet to-tre dage efter, en person er blevet smittet. I 2004 skulle der gå ti dage.

Det betød en øget risiko for, at hiv-inficeret blod kunne slippe igennem testen.