Det er ikke virksomhedernes ansvar, hvis asylansøgere arbejder ulovligt og sort for dem, så længe deres arbejde er udliciteret.

Sådan lyder meldingen fra brancheorganisationen Dansk Erhverv, efter at DR's program 21 Søndag i går viste, hvordan asylansøgere arbejder for et vaskeri til 30 kroner i timen.

Programmet viste desuden en asylansøger, som arbejdede som opvasker på den københavnske Café Sommersko.

Ikke virksomheders ansvar
Caféen har udliciteret opvasken til et eksternt firma, og dermed har caféen i princippet ikke noget ansvar for det ulovlige arbejde.

»Hvis du betaler en underleverandør for en ydelse, har du ikke noget ansættelsesforhold til dem, der kommer ind ad døren. Men det er selvfølgelig smadderærgerligt, at der arbejder folk på de betingelser«, siger Gry Asnæs, som er markedschef i Dansk Erhverv.

Regner med at leverandøren tjekker
Ifølge hende har de virksomheder, der køber en ydelse udefra, hverken pligt eller mulighed for at kontrollere alle de ansattes arbejdsvilkår.

»Det er helt almindeligt, at hoteller og restauranter udliciterer rengøring og opvask. De udliciterer opgaven, netop for ikke at skulle bekymre sig om det selv. Og når du har valgt en leverandør, går du ud fra, at det er i orden«, siger markedschefen.

»Hvis du arbejder på en arbejdsplads, hvor it-funktionen, kantinen eller rengøringen er udliciteret, begynder du jo heller ikke at spørge, om folk nu også behandler deres ansatte ordentligt - det går man ud fra, at de gør«.

Kan bede om adresser og CPR
Dansk Erhverv anbefaler alligevel, at virksomhederne i licitationskontrakten sikrer sig, at de ansatte overholder landets love og regler.

Og at man - også af sikkerhedsmæssige hensyn - beder om at navne, adresser og cpr-numre på det personale, der bliver sendt på arbejde i deres virksomhed.

Meget mere kan erhvervet ikke gør for at sikre sig, at arbejdsforholdene er i orden, mener Gry Asnæs.

»Selvfølgelig skal alarmklokken ringe, hvis man får et helt utroligt billigt tilbud på en ydelse. Man er ikke i god tro, hvis man får en ydelse nærmest uden at betale noget for det. Men hvis man har en god leverandør, undersøger man ikke, hvem der kommer og gør rent. Det går man ud fra, at leverandøren gør«.

Udliciterer for at slippe for adminisitration
Men har erhvervet ikke et problem, hvis de ansatte, der er beskæftiget i virksomhederne, arbejder for 30 kroner i timen og er asylansøgere uden arbejdstilladelse?

»Der er selvfølgelig ikke nogen, der ønsker at have den slags arbejdskraft. Men hvis du betaler dig fra opgaven, og de mennesker, der kommer på arbejde, ligner alle mulige andre mennesker i branchen, hvad er det så, der gør, at din alarmklokke skal ringe?«

Kunne man ikke sige, at det er for let for virksomhederne at udlicitere arbejdet og slippe for alle bekymringer om arbejdsforhold og etik?

»Konsekvenserne af det ville være, at der så ikke kan ske udlicitering. For hvordan skal virksomheden have en jordisk chance for at undersøge alt det, de får oplyst af deres leverandør? Jeg synes, det er rigtig, rigtig vanskeligt, for du har netop udliciteret for at undgå at have administration«, siger Gry Asnæs.