Annonce
Annonce

Mest læste

Danmark 10. dec. 2007 KL. 15.55

Ekspert: Anklager vil ikke rejse flere journalistsager

Journalister bør læse dagens højesteretsafgørelse nøje igennem, inden de vælger at bryde loven i den gode sags tjeneste, siger pressejurist.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det er en stor dag for den gode jura, mener pressejurist Oluf Jørgensen, Danmarks Journalisthøjskole.

Han glæder sig over, at Højesteret i dag har besluttet, at journalist Lars Wikborg ikke skal straffes for at have smuglet en kniv gennem lufthavnen og helt ud til en afgangsgate.

Oluf Jørgensen, hvad er konsekvenserne af dagens afgørelse?

»Jeg forventer, at der i fremtiden i lignende sager ikke vil blive rejst tiltale. For det vil jo være spild af tid for domstolene, og det tror jeg bestemt ikke, at anklagemyndigheden ønsker. I den konkrete sag var højesteretsdommerne enige om, at der ikke skal straffes, når formålet var journalistisk at afdække et alvorligt sikkerhedsproblem, og når den formelle ulovlighed ikke førte til en farlig situation. Kniven blev opbevaret diskret, indtil en fotograf kunne tage et billede af kniven ude ved gaten«, siger Oluf Jørgensen og fortsætter:

»Derfor vil jeg sige, at det er en stor dag for den gode jura, hvor der lægges vægt på, om den formelle lovovertrædelse reelt har skabt en farlige situation. Enhver lov, og selvfølgelig også våbenloven, er vedtaget for at tilgodese nogle hensyn - i dette tilfælde for at undgå, at våben bliver spredt. I Wikborg-sagen handler det jo netop om, at journalisten afdækker et sikkerhedsproblem med våben«, siger han.

Vigtigt med et journalistisk formål
Anklagemyndigheden har efter domsafgørelsen erklæret sig meget tilfreds med, at journalisten er blevet kendt skyldig, og erklæret, at afgørelsen viser, at alle - også journalister - er lige for loven. Hvad siger du til det?

»Jo, men det er jo både rigtigt og forkert, at alle er lige for loven. For formelt set er der tale om en lovovertrædelse, siger et flertal af højesteretsdommerne - man må ikke gå rundt med kniv i lufthavnen. Men på grund af det journalistiske formål, og fordi han ikke skabte en farlig situation, bortfalder straffen. På bundlinjen er resultatet jo, at der ikke bliver straffet. Derfor må vi regne med, at konsekvenserne bliver, at der ikke rejses tiltale i sager, hvor overtrædelsen alene er formel, men som afdækker reelle problemer og ikke skaber farlige situationer«.

Vil vi nu se et boom i antallet af journalister, der bevæger på kanten af loven eller overtræder loven i en god sags tjeneste?

»Det er svært at sige. Der har jo allerede været en del de seneste år. Men jeg vil opfordre journalister til at tænke sig om og også bemærke sig præmisserne i Højesterets afgørelse: Der skal være et seriøst journalistisk formål, hvor man får afdækket væsentlige problemer. Samtidig må handlingen må ikke på nogen måde skabe en farlig situation. Derfor tror jeg ikke på et boom, men der vil helt sikkert komme flere eksempler«, siger Oluf Jørgensen.

Annonce
Annonce
Annoncer

'Jagten' henter første pris i Cannes

Vinterbergs film 'Jagten' har modtaget den Økumeniske Pris i Cannes.

Internationalt
26. maj. KL. 17.31
atomprogram. Iran har forfinet sine teknikker yderligere, således at landet har kunnet berige uran til et nyt niveau, skriver FN's Internationale Atomenergiagentur. Her ses den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad under en debat i det iranske parlament for nylig. - Foto: VAHID SALEMI/AP

FN-rapport: Iran har beriget uran i hidtil uset grad

Iran har forfinet sin tekniske formåen, så landet har kunnet berige uran yderligere.

Internationalt
26. maj. KL. 18.53

FN gør status over artilleribombardement af syrisk by

Norsk general kalder angreb i Houla i Syrien for »en brutal tragedie«.

Annoncer
Annoncer

Det sker
25. maj. KL. 23.21

Popstjerne vil hverken fotograferes eller interviewes

ibyen anbefaler

restaurant & cafe